Tid til tilgivelse

Tid til at tilgive. At give slip på fortiden med tilgivelse

Mange har svært ved at slippe de følelser af bitterhed og vrede der kan opstå når andre har svigtet, den vrede der føles når vi er blevet holdt udenfor, harmen over at verden kan virke uretfærdig og krænkelser vi oplever, når vores signaler bliver misforstået. For dem er tilgivelse måske en løsning.

I mit daglige arbejde som terapeut og coach, består en stor del af det terapeutiske arbejde i at transformere fortidens uforløste emotioner, som netop kan være følelser af bitterhed, vrede, harme og krænkelser, der er bundet i fortidens hændelser. Det er også blevet min erfaring, at der er mange, der går rundt med ‘gammel uforløst smerte’, der påvirker deres daglige liv, deres omgang med familie, venner, bekendte og som hindrer dem i at få den ro i deres liv som de fortjener. For mange viser det sig, at den proces, der gør det muligt at give slip, er, at der bliver givet plads og lyst til, at tilgive.

En tilgivelses oplevelse

På et tidspunkt blev henvendte en kvinde sig til mig i min praksis. Hun kom for at arbejde med de følelser hun fik når hendes eks mand ikke overholdt deres fælles aftaler. Det skete for eksempel at han ikke hentede børnene når de havde aftalt at det var hans tur til at have dem i weekenden. Hun ville også gerne arbejde med nogle af de oplevelser, der havde været i deres tidligere ægteskab, som hun ikke kunne give slip på. Hun havde tit i ægteskabet følt sig svigtet og ikke forstået. Når hun tænkte tilbage på de ting der var sket dengang og det der skete nu, så efterlod det hende altid med følelser af vrede, svigt og bitterhed.

I terapien begyndte vi at arbejde konstruktivt frem mod, at give slip på de negative følelser, der opstod både når hun mødtes med eks manden, men også dem der opstod, når hun gik rundt alene og blot tænkte på ham. Det viste sig, efter nogle sessioner, at hun ikke ønskede at give slip på følelserne af vrede, had og bitterhed og vi kom til at tale om, hvad der gjorde det så svært for hende at give slip, og tilgive ham.

Hun mente, ikke at han fortjente tilgivelse, for så var alt jo bare fint. For tilgav hun ham så ville han jo bare tro, at hun uden videre fandt sig i, at han behandlede hende så dårligt’. Nej han fortjente, at se hendes vrede, at føle den på sin krop, og føle den smerte hun havde følt.

Jeg fortalte hende, at hendes følelser og ønsker om, at han var anderledes var reelle nok. Jeg spurgte hende så, om den vrede hun indtil nu havde vist ham havde ændret hans opførsel, og gjort det nemmere for hende at se ham og tænke på ham?

Hun fortalte, ‘nej tværtimod, det var som om det var accelereret med årene. Der var kommet flere og flere gange, hvor han ikke havde overholdt aftaler både over for hende og for børnene’.

Jeg foreslog hende at prøve noget helt andet, at give slip på den gamle vrede for altid, at lære af det der var sket, og finde frem til nye måder, at løse konflikterne på, så hun kunne se på situationen med friske øjne, og på den måde finde andre løsninger, og nye måder at se tingene på.

Hun svarede, ‘det ønsker jeg virkelig, men jeg ved ikke hvordan!’.

Vi vendte tilbage til at tale om tilgivelse, og hun blev enig med sig selv i, at hun ikke kunne tvinge ham til at ændre sig. Hun var meget skeptisk over for ideen om at tilgive ham, men hun mente at det kunne da være et forsøg værd, og så se hvad der ville ske.

Vi talte om, hvad det egentlig ville sige at tilgive, at det er noget vi gør for at give os selv mere plads til at leve livet, og for at gøre tingene på en ny måde. Det kunne være, at møde ham næste gang uden vrede eller at hun kunne give sig selv det rum hun havde brug for når de mødtes.

Inden vi gik i gang med selv tilgivelses processen fandt vi frem til de ressourcer, som hun havde brug for for at kunne tilgive. Hun fandt følelsen af tålmodighed og overbærenhed, som hun i forvejen havde i forhold til sine børn. Det var en følelse af være ét med alt på jorden, som hun havde oplevet nogle gange i sit liv og en forståelse for at nogle gange gør mennesker ting, fordi de ikke ved bedre.

Selve tilgivelsen af eks manden gik nu i gang. Vi fandt nu frem til fem situationer, hvor han havde svigtet hende mest, og som havde fremkaldt den største vrede hos hende, og hun tog nu først kontakt til hendes ressource af tålmodighed, og tillod sig at være tålmodig over for eks manden i de situationer, hvor det var nødvendigt. Da hun tog kontakt med følelsen af at være et oplevede hun en stærk følelse af samhørighed med eks manden som var der i form af deres fælles børn, og det de betød for hende, og da hun tog kontakt til forståelsen af at mennesker nu engang gør det de kan gøre, oplevede hun en stærk følelse af medmenneskelig forståelse for eks mandens handlinger, og hun sagde ‘ja, han ved jo ikke bedre’. Hun oplevede, at det gjorde en forskel for hende, at turde blive i stand til at bruge sine menneskelige ressourcer. Det ændrede måden hun så på de tidligere oplevelser, og hun kunne nu endelig tilgive ham, og selv får sindsro og føle sig afslappet.

Efter hun havde tilgivet eks manden, var meget af vreden forsvundet og hun følte sig meget lettet, men vreden var alligevel ikke helt væk.

Jeg spurgte, ‘hvorfor tror du ikke vreden er helt væk, og hvad er det der skal til, før den forsvinder helt?’. Vi udforskede nu de nye følelser, der var der i forhold til eks manden, og det viste sig, at det ikke var dem, der stadig fremkaldte vreden.

‘Hvordan har du det i forhold til dig selv, og den måde du har håndteret dine egne følelser af vrede og svigt?’ Det viste sig at hun var mere vred på sig selv, end hun havde været på eks manden. Hun var vred over, at hun i så lang tid havde ladet ham ‘træde’ på hendes følelser og hun var vred på sig selv over, at hun ikke havde formået at få kontrol over situationen, både dengang og nu. Med stor forløsning til følge, tilgav hun nu sig selv og hun kunne nu finde frem til, hvordan hun ville gøre i fremtiden, når hun blev svigtet.

Fire måneder efter terapien var afsluttet ringede hun mig op, for at fortælle, at når hun mødtes med eks manden kunne han ikke længere gøre hende vred. Eks manden var blevet til ‘det var jo ham jeg var gift med en gang’ og hun opleve også at hendes hverdag var blevet lettere.

Hvad er det at tilgive?

At tilgive’ kan være et stort ord, og for mange, er det også en handling, der ikke altid er let at få adgang til, for hvad er det egentlig det betyder, ‘at tilgive’?

Selve handlingen, at tilgive, betyder for mange, at de sætter den de tilgiver fri, og giver slip på de emotioner, der binder os til dem. Det betyder også, at der kommer en læring fra det, der skete dengang, og at vi kan forberede os på, at reagere på en ny måde, hvis en lignende episode skulle gentage sig.

Det er ikke altid lige let at se de positive sidegevinster som tilgivelsen medfører. Men tilgivelse er også at give sig selv og sine nærmeste fred, at endelig langt om længe at give slip på følelser af for eksempel vrede og hævn, der i for lang tid har påvirket det liv man ønsker at leve.

Hvordan tilgiver man ?

Hvis en person ønsker finder frem til, at tilgivelse af anden person eller af sig selv, kan være en god løsning med mange positive sidegevinster, er det jo også vigtigt at vide, hvad der kan gøre tilgivelsen mulig?

Først fremmest skal personen have lyst til at tilgive, de hændelser og personer der er med til at fremkalde krænkelse, smerte, ubehag eller vrede. For det andet skal der være en forståelse for, at andre kan udøve handlinger, der strider imod vores egen etik. Vi er alle forskellige, og opfatter oplevelser og handlinger meget forskelligt og vi kan derfor opleve at blive sårede i situationer, hvor den anden faktisk ikke vidste at vi ville blive såret. Som det tredje punkt, skal der være ressourcer til stede, der gør det muligt at tilgive. Og til sidst skal selve tilgivelses processen finde sted og integreres i personen.

Integreringen af ressourcerne sætter selve tilgivelses processen ind i et større perspektiv. Der opnås en forståelse for, hvor meget fortidens smerte plager os og påvirker os i vores hverdag og hvor let vi kommer til at gøre mod andre som vi gør mod os selv.

For kan vi ikke længere rumme fortidens smerte, må vi have den ud af vores system, og hvor er det vi gør af den?

I mange tilfælde fører det til at vi taler grimt til vores børn, skælder kæresten ud eller vælger mennesker fra, der faktisk holder af os.

For i det lange løb, hvad er det fortidens smerte gør ved os? Og hvad er det for nogle beslutninger vi kommer til at træffe når det gør ondt?

Livet består af modsætningspar. Enhver beslutning vi træffer består derfor af et tilvalg og et fravalg. Vælger du at arbejde 12 timer om dagen, så vælger du også noget fritid fra. Vælger du ikke at arbejde, vælger du måske noget økonomisk frihed fra.

Når det gør ondt, træffer vi beslutninger, der påvirker vores følelsesliv. Nogle vælger måske at sige, ‘der er intet og ingen der kan såre mig’, ‘jeg vælger ikke at føle smerten’ eller ‘jeg holder alle på afstand, for her er jeg sikker’.

Dette er ofte beslutninger, der er truffet tidligere i livet, og som oftest ikke har været bevidste beslutninger, men som måske har været hensigtmæssige i én given situation. Men når de bliver til en måde at håndtere livet og virkeligheden på, bliver de stærkt begrænsende for vores livsudfoldelse. Vælger vi ikke at føle smerte, vælger vi ofte smertens modsætning fra, som er nydelse. Vælger vi ikke at opleve sorgen, kan det være glæden vi vælger fra. Og holder vi vores nære på afstand, hvordan skal det så være muligt at føle nærhed, intimitet og kærlighed?

I tilgivelses arbejdet, sker der gerne en ny forståelse for, hvad det kan betyde for personen at give slip på de gamle følelser og en forståelse for, hvor meget mere af livet der kan leves, når der gives plads til at turde føle. Terapi går jo ikke ud på, at få andre til at indse deres fejl. Det går ud på, at du selv kan få plads til at leve med andre som de er, og derved giver du mere plads til dig selv og når du udsender nye signaler sker det fantastiske, at omgivelserne ændrer sig

Modstand mod at tilgive

Når jeg som terapeut arbejder med tilgivelsen, ser jeg det som en proces og en beslutning, der for eksempel findes frem til i det terapeutiske arbejde. Det kan dog ske, at når tilgivelse kommer på tale, at der er modstand mod at gå ind i processen.

Nogle af de svar, der typisk kommer når muligheden for at tilgive kommer på tale er:

‘Den involverede anden person fortjener ikke at blive tilgivet’. Når dette er svaret på ideen om tilgivelse er det vigtigt at tænke på, at måske fortjener vedkommende ikke at blive tilgivet, men hvem er det der har følelsen af vrede eller føler sig krænket? Ikke den anden person, men den der føler sig krænket. Det er væsentligt for tilgivelses processen, at forstå, at tilgivelse er noget du gør for en selv, for at slippe nogle af de ikke støttende ressourcer, der kan hæmme fuld livsudfoldelse, således at det bliver muligt at leve i kroppen med velbehag.

Tilgivelsesprocessen er der, for at man ikke længere skal fortsætte med at leve et liv, hvor man er plaget af fjendtlige følelser, og hvor der bruges mange ressourcer på tanker om hævn. For hvor længe er der blevet tænkt på at for eksempel få hævn? 1 år, 10 år eller 20 år? En ting er sikkert, i al den tid er det den krænkede person, der har haft følelsen, ikke den person, der var skyld i at den opstod.

‘Jeg må have hævn, før jeg kan tilgive’. Ønsket om hævn eller muligheden for, at rette smerte op med smerte er på manges dagsorden. Men hvad er det en fremtidig hævnakt vil kunne give dig af positive oplevelser i dit liv? Mange mener, at de endelig vil få en følelse af styrke og magt over det der skete dengang. Hævn som handling er støttet af forskellige interne billeder, hvor hævnakten bliver udfør og selvsnak, hvor den interne dialogs omdrejningspunkt handler om hvad, man mener om den person hævnakten er rettet imod. Problemet ved denne proces er, at det er en intern proces, så hvem er det der ser billederne?, hvem er det der hører ordene?, og hvem er det der får følelserne? Det er personen, der ønsker hævnen.

Hvis hævnmotivet er rettet mod en person, der stadig indgår som en del af den krænkedes liv, kan der sammen med krænkelsen være forbundet stærke følelser af mindreværd. Hævnagten er ofte det åbenlyse, der vil kunne føre retfærdighed ind i relationen. Hævn fører ofte mere hævn med sig, og kan ende i en ond cirkel. I stedet er løsningen måske at finde andre konstruktive ideer til, hvordan det bliver muligt, at møde denne person igen, men en følelse af indre styrke og selvværd, og nye muligheder, hvor personen, der tidligere havde mulighed for at krænke os, ikke længere kan påvirke os på samme måde.

Jeg ønsker ikke at tilgive!

‘Jeg nægter, at tilgive og glemme’. Mange tror at tilgivelse og glemsel hører sammen. Som med alle oplevelser vi har haft i vores liv, behagelige eller ubehagelige, skal vi, når vi tilgiver huske på, at det er vigtigt at huske fortiden. Derfor er det selvfølgelig ikke ønskværdigt, at den glemmes, for så ville den, der tilgiver være meget sårbar og let kunne blive udsat for, at episoden gentager sig igen, måske ikke med den samme person men med en helt anden.

‘Hvis jeg tilgiver, kan personen tro, at det vil være ‘ok’, at gøre det igen’. Så hvis der tilgives, betyder det så, at du har kommunikeret til personen, at det vil være ‘ok’ at gøre det igen? Eller kan det måske lade sig gøre at tilgive episoden, og kommunikere til den anden person, hvor smertefuld oplevelsen var for dig, så der kommer en forståelse for hvordan du havde det?

Mange konfronterer en involveret anden part, med en god portion vrede. Når vi er vrede kommunikerer vi ikke særlig godt. Faktisk ender det ofte med, at begge parter bliver endnu mere vrede, går i forsvarsposition og siger ting de senere fortryder. Er hændelsen tilgivet, men ikke glemt, er vreden ude af billedet, og det vil være muligt, at kommunikere konstruktivt og derfor finde nye løsninger og fælles forståelse.

At tilgive sig selv

Vi har en forudsætning i NLP der siger,’ Alle gør altid det bedste de kan i en given situation’. Hvis det der skal tilgives fandt sted da personen var for eksempel to år gammel, hvor mange ressourcer var der til stede? Hvor mange muligheder var der for at handle? Og hvordan kunne det være muligt at løse krænkelsen konstruktivt?

Mange opleve,r når de arbejder med tilgivelsen af hændelser, der fandt sted langt tilbage i deres fortid, at det ikke kun er tilgivelsen af den der var skyld i krænkelsen, der er nødvendig, men også tilgivelsen af sig selv. Hvis en eller anden form for overgreb fandt sted i barndommen eller fortolkningen af en hændelse som et overgreb, var det dengang svært at vide, hvad der skulle gøres i situationen, for der var ikke de nødvendige ressourcer til rådighed til at håndtere hændelsen. Personen oplever derfor, at når vreden, der har været vendt mod den anden person er sluppet gennem tilgivelse, at der stadig vrede tilbage, der er rettet mod personen selv. Vrede over ikke at råbe om hjælp, vrede over ikke at henvende sig til andre voksne og vrede over ikke at kunne handle. Den vrede personen vender mod sig selv kan til at hindre glæde i livet og mødet med udfordringer.

Tilgivelses terapi

I det terapeutiske arbejde laver jeg selve tilgivelses processen på mange forskellige måder, altid tilpasset den tilgivendes persons ønsker, om hvad det er tilgivelses processen skal give af fornyelse til livet. Det der er væsentligt, er at få adgang til de ressourcer, der gør tilgivelsen mulige og at finde frem til hvad, der kan læres af fortiden.

En person, der har tilgivet og lært af fortidens hændelser, kommer til at give slip på mange af de uforløste emotioner, der måske længe har været en del af livet. Når tilgivelsen har fundet sted oplever mange det som en stor lettelse, bliver der plads til nye løsninger af konflikter, nye muligheder for personligt velvære og ro i livet.

Richard Bandler sagde engang, ‘Det er aldrig for sent, at få en lykkelig barndom’. Det er aldrig for sent at tilgive andre eller sig selv. Se på den positive sidegevinst som tilgivelse medfører.

Denne artikel er skrevet på baggrund af mit eget Master NLP Practitioner Projekt og mit daglige arbejde med klienter.

Du kan også læse artiklen ‘Tilgivelse på 5 + 1 trin’.

Du kan også læse min artikel om jalousi her.

Copyright Erik Lunøe 1998 og 2013

About the author

Erik Lunøe Erik Lunøe er en dansk Coach, NLP Terapeut og hypnoterapeut. Han har i de sidste 20 år arbejdet med at støtte andre i deres personlige udvikling. De mange års erfaring i personlig udvikling og terapeutiske processer, har specialiseret ham i at arbejde med stress, angst, depressioner, fobier, vægttab, seksualitet og selvtillid og selvværds problemer. De fleste problemstillinger løses oftest hurtigt. Google

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2011-2013 Erik Lunøe
Print Friendly
ved |
jan 26

About Erik Lunøe :

Erik Lunøe er en dansk Coach, NLP Terapeut og hypnoterapeut. Han har i de sidste 20 år arbejdet med at støtte andre i deres personlige udvikling. De mange års erfaring i personlig udvikling og terapeutiske processer, har specialiseret ham i at arbejde med stress, angst, depressioner, fobier, vægttab, seksualitet og selvtillid og selvværds problemer. De fleste problemstillinger løses oftest hurtigt. Google | View all posts by Erik Lunøe

Forrige postProdukter Næste postUndervisning
Erik Lunøe

Artikler