Tilbagemeldinger fra klienter – hypnose og hypnoterapi

Hvad har andre oplevet i forbindelse med deres hypnose og hypnoterapi forløb hos mig?

I det følgende kan du læse nogle stykker af de tilbagemeldinger jeg har fået i løbet af de 13 år, hvor jeg har arbejdet som hypnoterapeut.

Alle teksterne er bragt med tilladelse fra de tidligere klienter.

Hypnose og vægttab

Hej Erik.

Jeg lovede dig, at sende en mail efter vores tlf. samtale. Den er så her, og iøvrigt, undskyld forsinkelsen, jeg håber stadig, du kan bruge den.

Jeg var klient hos dig i slutningen af maj 2006. Havde i forvejen bedt om hypnose, for at blive motiveret til at dyrke motion. Havde fået 20-25 kg overvægt efter blodprop, og dernæst knæoperation, med manglende motion i over et år forinden.

Var i hypnose ca. 45 min. Dejlig fornemmelse at “vågne op”, som efter en let søvn. Hørte kun den første lille del af hvad du sagde. Resten har så, med succes, lejret sig i underbevidstheden.

På vej hjem fra dig, var jeg, på din anbefaling, inde på 3 fitnesscentre, for at indhente priser, betingelser o.s.v. Var helt “hooked” på at komme igang. Fik prøvetime på et af dem (SATS) dagen efter, og var derefter allerede “kørende”. Oprettede seniormedlemskab for et år.

Nu er der gået fire måneder. Jeg har været til fitness 5 gange om ugen, og har tabt 16 kg!

Det er bare vildt dejligt! (hvor er det råt, som du sagde i telefonen!) Har fået mere energi, og en langt bedre livskvalitet! Og jeg fortsætter med stor lyst. Har det rigtig dårligt, hvis jeg ikke kommer til fitness, fordi der kommer noget uforudset i vejen! Så er jeg der også lørdag eller søndag.

Jeg må så også sige, at jeg føler mig utroligt velkommen i SATS-Falkoner. Der er udelukkende unge mennesker ved skranken. De er hjælpsomme og deltagende ud over alle grænser, og det betyder meget, når man føler sig “fed og færdig”. De er bare så opmuntrende!

Ja, det var så det. Jeg håber du kan bruge noget af det. Du er velkommen til at “plukke” i teksten. Og så ellers tage det hele som rigtig dejlig feed-back!

Mange hilsener fra Klaus

Hypnose og rygestop

Kære Erik,

Ville bare lige sende dig en hilsen, og fortælle at jeg i dag for 8 uger siden,

var oppe hos dig – og jeg har ikke røget siden 🙂

– Ved ikke om du har udrettet mirakler, eller om det er min egen stædighed, men ikke desto mindre har jeg ikke røget siden..

Sender dig en venlig tanke 🙂

Mvh og god sommer

Kirsten

 

Hej Erik.

Tak for sidst.

Jeg tror ikke der er nogen grund til at holde fast i vores aftale på fredag d.7/4 2006.

Jeg har det fint, og det er meget lettere at holde hovedet og humøret oppe denne gang. Det er virkelig dejligt at det har hjulpet mig. Det er stadig svært, og jeg føler meget savn, som om jeg har mistet en kæreste e.lign. Men at forestille mig at ryge og tage en cigaret er mig helt fjern og indiskutabelt.

Jeg glæder mig bare til rastløsheden er helt ude af kroppen, og jeg har gennemgået alle mine vaner uden cigaretter.

Det skal nok gå

Og endnu engang TAK

Kristina

 

Hejsa Erik

Jeg synes du skal have en tilbagemelding fra mig, fordi jeg så gerne vil fortælle dig, at jeg har været røgfri siden jeg forlod dig fredag eftermiddag.

Jeg har ikke haft nogen lyst/trang til cigaretter – end ikke en eneste gang har jeg været ude og kigge på den pakke cigaretter, som jeg af psykologiske grunde havde liggende.

Jeg har det rigtig dejligt med det. Afslappet, ingen negative bivirkninger og allerede synes jeg, at min kollegas cigaretrøg lugter forfærdelig J

Jeg har heller ikke haft nogen trang til at slikke eller beskæftige mine hænder med noget – jeg har det bare så fantastisk godt og dejligt med det !!

Tusind tak for din gode indsats, som jeg fortæller vidt og bred om.

Mange hilsner fra

Nanne

 

Hej Erik Lunoe
Jeg troede, at jeg havde mulighed for at sende dig en besked, men så strøg der en venneanmodning afsted i stedet for. Her kommer så den besked, jeg oprindeligt havde tiltænkt dig.

Jeg vil rigtig gerne sige dig tak for hjælpen. For en række år siden – nok omkring 8 år (jeg husker ikke længere årstallet, kun at det var den 24. marts kl. 10.30), kom jeg til dig i et forsøg på at holde op med at ryge. Og et enkelt besøg var nok. Jeg har ikke rørt en cigaret siden til trods for, at min mand pulsede videre og først stoppede for et par måneder siden. Jeg har ikke savnet cigaretterne på noget tidspunkt for jeg var og er – som du sagde – ikkeryger.

Jeg har brugt den samme sætning overfor min mand under hans rygestop. Husket ham på, at han jo er ikkeryger, og han har selv brugt den. Han klarede sit rygestop selv, ville ikke forbi dit kontor, selvom han jo så, hvad det gjorde for mig. Men andre har jeg sendt forbi dig, og jeg tøver ikke med at anbefale dig til højre og venstre. Du gjorde i høj grad en forskel for mig.

Jeg ved ikke, hvor tit du får feedback, men du fortjener det. Du har gjort en stor forskel for mig.

Så tusind tak for hjælpen. Jeg er dig evigt taknemlig. 🙂
Annette

Hypnose og nye sunde kostvaner

Hej Erik,

Rigtig mange tak for hypnoterapien sidste mandag.

Jeg er ganske enkelt målløs over så godt det har virket!

Jeg havde selvfølgelig håbet på nogen effekt, men det jeg har oplevet er simpelthen et fuldstændig fravær af lysten til kager, chokolade, chips og slik.

Indimellem tester jeg lige mig selv: Ville det ikke være rart med et stykke kage til frokost eller lidt chips til aftenkaffen, men jeg har slet ikke lyst. Og hvad der måske er endnu bedre: Der er heller ikke nogen “indre dæmon”, som forsøger at presse mig.

Utroligt – der kan jeg ikke huske at jeg NOGENSINDE før har været (undtagen under sygdom).

Jeg går også – uden at tænke over det – og nupper et stk. frugt i ny og næ. Før skulle jeg om ikke “tvinge” så i hvert tilfælde presse mig selv lidt til det.

Så er det jo lige pludselig ingen kunst at spise sundt!

Nu håber jeg bare at effekten varer lang nok tid til at min krop “automatisk” bliver skolet til den nye livsstil.

Jeg ser frem til vores næste møde på fredag kl. 14:30.

mvh Jens

About the author

Erik Lunøe Erik Lunøe er en dansk Coach, NLP Terapeut og hypnoterapeut. Han har i de sidste 20 år arbejdet med at støtte andre i deres personlige udvikling. De mange års erfaring i personlig udvikling og terapeutiske processer, har specialiseret ham i at arbejde med stress, angst, depressioner, fobier, vægttab, seksualitet og selvtillid og selvværds problemer. De fleste problemstillinger løses oftest hurtigt. Google

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2011 Erik Lunøe
Print Friendly
ved |
apr 17

About Erik Lunøe :

Erik Lunøe er en dansk Coach, NLP Terapeut og hypnoterapeut. Han har i de sidste 20 år arbejdet med at støtte andre i deres personlige udvikling. De mange års erfaring i personlig udvikling og terapeutiske processer, har specialiseret ham i at arbejde med stress, angst, depressioner, fobier, vægttab, seksualitet og selvtillid og selvværds problemer. De fleste problemstillinger løses oftest hurtigt. Google | View all posts by Erik Lunøe

Forrige postPå udflugt med døden i hypnose og hypnoterapi Næste postHundefobi, er du bange for hunde?
Erik Lunøe

Artikler