Selvtillid og selvværd er noget, vi aldrig kan få for meget af.

Selvværd og selvtillid er to begreber, der er tæt forbundet og samtidig meget forskellige. Både selvtillid og selvværd kan styrkes gennem hypnose og hypnoterapi.

At få opbygget sit selvværd og sin selvtillid er kernen i al personlig udvikling og terapi. Ingen af de to kan eksistere uden den anden. I de mange år, hvor jeg har arbejdet som professionel hypnoterapeut, NLP-terapeut og Coach, er selvtillid og selvværd blevet de to områder, som jeg har arbejdet mest med personligt og støttet andre i at udvikle.

Hvad er det at have selvtillid?

Vi har alle selvtillid på nogle få eller mange områder af vores liv. Når vi har selvtillid, betyder det egentlig at vi ved, at vi er i stand til at gøre noget kompetent og tilfredsstillende. Kører du bil til dagligt, så har du sikkert en rigtig god selvtillid i forhold til at køre i bil. Dog kan den komme på en prøve, hvis du tager på ferie i Sydspanien, hvor du lejer en bil og kører en tur op i de andalusiske bjerge. Hvis du ikke har kørt i bjerge før, vil du ikke føle dig særligt kompetent, og du vil ikke føle, at du har selvtillid i forhold til at køre i bjerge. Du vil snegle dig af sted og blive overhalet af den ene spanioler efter den anden. Dette var en situation jeg selv var ude for. Jeg tog konsekvensen af det, og næste gang jeg var på ferie i Spanien hyrede jeg en kørelærer i 2 gange 4 timer. Nu føler jeg mig kompetent til at køre i bjerge. Eller med andre ord har jeg fået selvtillid i forhold til bjergkørsel og har kørt mange timer og kilometer i bjerge siden.

Hvad sker der, når vi mangler selvtillid?

Når vi ikke har selvtillid på et eller flere områder af vores liv, mærker vi det ofte i kroppen, når vi er i situationen, hvor vi mangler selvtillid. Kroppen oplever spændinger, det kan for eksempel være, at det gør ondt i maven eller brystet, og hjertet slår hurtigere. Den indre dialog går i gang og fortæller os, at vi ikke kan magte situationen. Efter kort tid har den indre stemme og reaktionerne i kroppen sørget for, at vi i de fleste situationer holder os tilbage fra at handle aktivt. Mange kender til dette i forbindelse med eksamensangst, præstationsangst , socialangst og præsentationsangst. De reaktioner, vi mærker i kroppen når vi mangler selvtillid, fortæller os, at der er fare på færde. Og hvis der virkelig skete noget farligt, ville de faktisk være logiske og fornuftige, men i situationen er de alt andet end gavnlige for selvværdet. Det, som kroppen prøver at fortælle os er, at vi ikke magter opgaven og at vi sikkert vil fejle.

Hvad er det at have et godt selvværd?

Når du har et godt selvværd, kan du mærke det. Det er en følelse og en måde at være i verden på. Har du et godt selvværd, så hviler du i dig selv. Du ved hvad du kan, og hvor du er på vej hen. Du har det godt med at være den, du er og der hvor du er i livet lige nu. En person med et godt selvværd kender sine styrker og svagheder. Når et menneske har et godt selvværd, har vedkommende ofte en rigtig god selvtillid på mange af livets områder. Et menneske med et godt selvværd,  stoler på, at livets udfordringer er til at løse over tid. En person med et godt selvværd ved, at alt her i livet er en process, der tager den tid, den tager. Har du et godt selvværd, så ved du, at der ikke eksisterer ‘Quick Fix’ metoder til at imødegå de forhindringer, du møder i livet. Fordi livets udfordringer betragtes som en positiv udfordring og en mulighed for videre personlig udvikling, så har personer med et godt selvværd næsten altid områder af livet, de er i gang med at udvikle. De udvikler sig mere eller mindre konstant, både personligt og professionelt.

Når du har et godt selvværd, har du en dyb indre overbevisning om, at du er værdifuld, og din sksistens er meningsfuld for dig selv og andre.

Hvad er det at have et dårligt selvværd?

Der findes mange grader af dårligt selvværd, og det opleves på mange måder. Et af de mest almindelige kendetegn ved at have et dårligt selvværd er selvdestruktiv adfærd. Den selvdestruktive adfærd finder sted både som tanker og handlinger. Tankerne er anklagende, beskyldende, bebrejdende, negative og nedsættende. Personer med et dårligt selvværd fortæller ofte sig selv, at de ikke er gode nok, at de ikke er noget værd, at de ikke kan finde ud af ting, at de ikke kan blive til noget, at de ikke er smukke nok, slanke nok, kloge nok. mennsker med et dårligt selvværd har tit og ofte tanker om, at andre ikke kan lide dem. De tror at dybest set, at alle tænker dårligt om dem, og de kan i nogle tilfælde have tanker om selvmord. Den selvdestruktive adfærd kan finde sted på mange måder. Misbrug i alle dets afskygninger er helt almindeligt for personer med dårligt selvværd. Det kan være alt fra misbrug af mad (spiseforstyrrelser) til misbrug af hårde stoffer. De vælger ofte en partner, der nedgør dem, da det passer til deres selvbillede. De har ikke fortjent noget her i livet og derfor ikke fortjent en partner, der støtter dem og elsker dem, som de er. Personer med dårligt selvværd er ofte kede af det og har tit depressioner eller depressionslignende tilstande. Den negative selvsnak og destruktive adfærd dræner simpelt hen alt energi ud af kroppen og sindet. Der er intet til at stå imod med. Selv den tilsyneladende mindste udfordring i hverdagen kan virke uoverkommelig.

Et menneske med et dårligt selvværd har en dyb indre overbevisning om meningsløshed og værdiløshed.

Hypnose og hypnoterapi til at styrke selvtilliden og selvværdet.

De fleste klienter, der opsøger mig for at arbejde med deres selvtillid og selvværd, er kommet til et sted i livet, hvor de har fået nok af at have det skidt. De ved, at der er mere derude, og det er det bedste udgangspunkt. Det er vigtigt at tro på, at det kan blive bedre, at livet kan få værdi og mening.

Arbejdet med selvtillid og selvværd er en process. Det er en meget individuel process, da styrkelsen af selvtilliden og selvværdet er forskelligt fra person til person. Når vi arbejder sammen om din personlige udvikling, foregår det på mange niveauer, både bevidste og ubevidste. Der vil være Coaching og NLP teknikker, som du selv skal bruge uden for det terapeutiske rum. Fra gang til gang finder vi ud af, hvor du er i din personlige process.

Hypnosen og hypnoterapien bruges til at få kontakt med de oplevelser, der har været med til at skabe de indre negative følelser. De vil blive sluppet og nye positive overbevisninger og adfærdsmønstre vil blive integreret i dit ubevidste.

At få opbygget selvtillid og selvværd er en process. Det er ikke noget, der er klaret på en session eller to. Mange af mine klienter, der arbejder med selvtillid og selvværd engagerer sig i forløb, hvor de gradvist over tid nyder frugterne af vores fælles indsats. Nogle kommer i perioder på fem til 10 sessioner. Holder så en pause fra terapien, hvor de arbejder selvstændigt videre med deres personlige udvikling. Fortsætter så forløbet igen og holder pause.

Der er ingen rigtig måde eller vej, når det handler om personlig udvikling. Vi har alle udfordringer og de kan løses.

Selvtillid og selvværd – Copyright Erik Lunøe 2010

Copyright secured by Digiprove © 2011 Erik Lunøe

Regression, betyder at vende tilbage. I terapi beskriver det samtidig metoder, til at få en person til at komme tilbage til et tidspunkt tidligere i dette liv ( eller tidligere). Regression kan skabes på mange måder. En af dem er gennem hypnose. Det kan med andre ord siges, at regressions terapi, skaber en bro mellem de følelser der opleves i nutiden og som er forbundet til fortiden.

I terapi anvender jeg først og fremmest regression til følgende:

Når jeg til dagligt arbejder med regression og regressions teknikker, bruger jeg det til at få en person til at komme tilbage til et tidligere tidspunkt i livet, tilbage til det der skaber problemet i nutiden. Det kan også være at det, der skaber forstyrrelserne i nutiden blev etableret i et tidligere liv, og i en sådan situation, vil det ubevidste næsten altid sørge for at personen vender tilbage til det liv, hvor traumet fandt sted.

Regression kan bruges til at hente de gode stunder fra livet frem igen

Regression kan også bruges til at finde frem til helt specielt fantastiske stunder i fortiden, hvor alt var godt og i harmoni eller hvor der var nogle helt bestemte ressourcer til stede, som man ønsker at anvende i nuet og fremtiden. Havde du for eksempel en god motivation og energi på at løse en udfordring i fortiden, men mangler den til en udfordring du skal løse her i nutiden. Så er det ofte muligt at hente den energi, du havde kontakt til dengang op til nutiden. Meget oftest benyttes denne teknik i NLP og Coaching og kaldes for ‘ankring’.

Et eksempel på anvendelse af regression

Hvis du for eksempel har angst, vil regressionen ofte finde sted på følgende måde. Du kommer i en trance tilstand, der egner sig til regression. Det vil for det meste være en rimelig dyb trancetilstand. I den tilstand, vil du altid være klar over hvad der foregår. Du vil selv være med hele tiden. Når du er i den trancetilstand, der egner sig til regression, vil jeg sørge for at du får kontakt til den følelse, der skaber dit problem. I dette tilfælde angst. Efter et stykke tid, vil følelsen være til stede et eller andet sted i kroppen og jeg vil ved hjælp af en af de metoder jeg anvender være i stand til at tage dit sind hele vejen tilbage til det, der udløste angsten den allerførste gang. Her er det så muligt at arbejde terapeutisk med det der skete dengang. Du vil kunne tale og vil opleve alt som du oplevede det dengang, I næsten alle tilfælde vil du også kunne opdage ting som du ikke var opmærksom på dengang traumet blev etableret.

Når vi sammen har fundet frem til alt det der er at vide om det der skete dengang, vil jeg assistere dig i at slippe traumet og sørge for at du kommer frem til nutiden uden angst. Alt efter problemets karakter vil en til tre regressioner være nok for de fleste, før de er helt angst frie.

Hvorfor slippes problemet så let gennem hypnotisk regression?

Når vi mennesker oplever noget nyt, så forsøger vores sind, at forholde sig til det så hurtigt som muligt. Det betyder, at hvis du som lille, for eksempel som et-årig, oplevede noget traumatisk. Det kan være at du vågnede om natten i dit værelse og kaldte på din mor og far. De sov dybt og kunne ikke høre dig. Du er meget lille og kan ikke forstå, hvor mor eller far bliver af. Du kalder højere og begynder måske at græde. Stadig hører de dig ikke. Du bliver mere bange og tror du er blevet forladt af dine forældre eller at de er forsvundet eller noget helt tredje. På et eller andet tidspunkt finder dit sind en måde at skabe ro på. Det kan være at mor endelig kommer eller at du selv finder ud af at gå ind på deres soveværelse og ser at de er der, og du falder til ro. Dog har oplevelsen af at være alene eller være forladt eller bange sat sig i din krop og sind.

Vores sind er indrettet til at generalisere. Når vi har prøvet noget en gang så formoder vi at alt hvad der minder om det skal løses på den samme måde. Vi ved alle, at idet vi ser et dørhåndtag så skal vi presse ned for at åbne døren. Dog sker det nogle gange at et dørhåndtag faktisk skal den modsatte vej for at døren kan åbnes. Når vi kommer hen til sådan en dør, og først skubber ned for at åbne døren, så står verden stille et kort øjeblik. Fordi nu skal vi ud af vores generalisering og være problemløsende. for hvis dørhåndtaget ikke skal ned, hvordan fungerer det så?

På samme måde er vores sind indrettet til at lære af emotionelle oplevelser. Den måde vi har løst noget på første gang, vil næsten altid være den måde vi bliver ved med at løse noget på. Derfor vil det være sådan, at psyken der en gang oplevede noget angst fremkaldende, vil blive ved med at løse lignende emotionelle tilstande på samme måde. Når psyken gennem hypnotisk regression har sluppet det emotionelle materiale, der var i den første begivenhed, så vil den generalisere den metode til de episoder, der følger efter.

Er det virkelig så simpelt som det lyder?

Ovenstående beskrivelse er en meget forenklet gennemgang af det der sker under en hypnoterapeutisk regression. Det er en teknik, der kræver stort terapeutisk kendskab, uddannelse og erfaring. Der er nogle der er lidt nervøse inden deres første hypnoterapeutiske regression. Oftest er det fordi, de er bange for at komme tilbage til noget, der er meget ubehageligt. I de fleste tilfælde er det faktisk, når vi ser på det med vores voksne øjne, er det sjældent værre end ovenstående eksempel. Det er også vigtigt at huske, at hvis du læser dette lige nu, så er der helt sikkert ikke sket noget i dette liv, som har slået dig ihjel eller lignende. Hypnotisk regression er først og fremmest en fantastisk smuk process. Den er lærende og mest og vigtigst af alt så er den healende.

Mange kommer til mig efter at have været i lange forløb uden lindring. Når jeg fortæller at det de er her for kan løses gennem hypnoterapi på ganske få sessioner bliver de lidt mistroiske. Det er altid en skøn oplevelse for dem og mig, at opleve, hvor let og smertefrit det er at komme helt ind til kernen af det der så længe har voldt dem kvaler, og endelig slippe det for at kunne vende tilbage til livet med fornyet energi, livsglæde og ressourcer.

Copyright Erik Lunøe  2003 og 2010

Med hypnoterapi som terapeutisk metode og redskab, sker der hurtige forandringer i dit sind og dit liv. Derfor vil der altid i starten af hver session være en opfølgning på det arbejde vi lavede sidst. Det er vigtigt, at de forandringer du oplever i det terapeutiske arbejde bliver integreret både ubevidst og bevidst.
Som hypnoterapeut er det mit arbejde, at finde frem til det, der for hver enkelt person kan skabe healing og helhed i livet. Der er mange metoder og fremgangsmåder som kan anvendes i hypnoterapi og alle er unikke individer og reagerer ikke på den samme fremgangsmåde. Mit ønske er, at de forandringer mine klienter oplever, bliver til en vedvarende helhed i deres liv og nogen kræver mere støtte gennem deres proces end andre. Derfor er alle de forløb jeg er en del af tilpasset den enkeltes behov
Hypnoterapi er en effektiv terapi, der giver direkte adgang til dit ubevidste og det er i det ubevidste forandringer skal finde sted, når de skal være vedvarende.

Mange har svært ved at slippe de følelser af bitterhed og vrede der kan opstå når andre har svigtet, den vrede der føles når vi er blevet holdt udenfor, harmen over at verden kan virke uretfærdig og krænkelser vi oplever, når vores signaler bliver misforstået. For dem er tilgivelse måske en løsning.

I mit daglige arbejde som terapeut og coach, består en stor del af det terapeutiske arbejde i at transformere fortidens uforløste emotioner, som netop kan være følelser af bitterhed, vrede, harme og krænkelser, der er bundet i fortidens hændelser. Det er også blevet min erfaring, at der er mange, der går rundt med ‘gammel uforløst smerte’, der påvirker deres daglige liv, deres omgang med familie, venner, bekendte og som hindrer dem i at få den ro i deres liv som de fortjener. For mange viser det sig, at den proces, der gør det muligt at give slip, er, at der bliver givet plads og lyst til, at tilgive.

En tilgivelses oplevelse

På et tidspunkt blev henvendte en kvinde sig til mig i min praksis. Hun kom for at arbejde med de følelser hun fik når hendes eks mand ikke overholdt deres fælles aftaler. Det skete for eksempel at han ikke hentede børnene når de havde aftalt at det var hans tur til at have dem i weekenden. Hun ville også gerne arbejde med nogle af de oplevelser, der havde været i deres tidligere ægteskab, som hun ikke kunne give slip på. Hun havde tit i ægteskabet følt sig svigtet og ikke forstået. Når hun tænkte tilbage på de ting der var sket dengang og det der skete nu, så efterlod det hende altid med følelser af vrede, svigt og bitterhed.

I terapien begyndte vi at arbejde konstruktivt frem mod, at give slip på de negative følelser, der opstod både når hun mødtes med eks manden, men også dem der opstod, når hun gik rundt alene og blot tænkte på ham. Det viste sig, efter nogle sessioner, at hun ikke ønskede at give slip på følelserne af vrede, had og bitterhed og vi kom til at tale om, hvad der gjorde det så svært for hende at give slip, og tilgive ham.

Hun mente, ikke at han fortjente tilgivelse, for så var alt jo bare fint. For tilgav hun ham så ville han jo bare tro, at hun uden videre fandt sig i, at han behandlede hende så dårligt’. Nej han fortjente, at se hendes vrede, at føle den på sin krop, og føle den smerte hun havde følt.

Jeg fortalte hende, at hendes følelser og ønsker om, at han var anderledes var reelle nok. Jeg spurgte hende så, om den vrede hun indtil nu havde vist ham havde ændret hans opførsel, og gjort det nemmere for hende at se ham og tænke på ham?

Hun fortalte, ‘nej tværtimod, det var som om det var accelereret med årene. Der var kommet flere og flere gange, hvor han ikke havde overholdt aftaler både over for hende og for børnene’.

Jeg foreslog hende at prøve noget helt andet, at give slip på den gamle vrede for altid, at lære af det der var sket, og finde frem til nye måder, at løse konflikterne på, så hun kunne se på situationen med friske øjne, og på den måde finde andre løsninger, og nye måder at se tingene på.

Hun svarede, ‘det ønsker jeg virkelig, men jeg ved ikke hvordan!’.

Vi vendte tilbage til at tale om tilgivelse, og hun blev enig med sig selv i, at hun ikke kunne tvinge ham til at ændre sig. Hun var meget skeptisk over for ideen om at tilgive ham, men hun mente at det kunne da være et forsøg værd, og så se hvad der ville ske.

Vi talte om, hvad det egentlig ville sige at tilgive, at det er noget vi gør for at give os selv mere plads til at leve livet, og for at gøre tingene på en ny måde. Det kunne være, at møde ham næste gang uden vrede eller at hun kunne give sig selv det rum hun havde brug for når de mødtes.

Inden vi gik i gang med selv tilgivelses processen fandt vi frem til de ressourcer, som hun havde brug for for at kunne tilgive. Hun fandt følelsen af tålmodighed og overbærenhed, som hun i forvejen havde i forhold til sine børn. Det var en følelse af være ét med alt på jorden, som hun havde oplevet nogle gange i sit liv og en forståelse for at nogle gange gør mennesker ting, fordi de ikke ved bedre.

Selve tilgivelsen af eks manden gik nu i gang. Vi fandt nu frem til fem situationer, hvor han havde svigtet hende mest, og som havde fremkaldt den største vrede hos hende, og hun tog nu først kontakt til hendes ressource af tålmodighed, og tillod sig at være tålmodig over for eks manden i de situationer, hvor det var nødvendigt. Da hun tog kontakt med følelsen af at være et oplevede hun en stærk følelse af samhørighed med eks manden som var der i form af deres fælles børn, og det de betød for hende, og da hun tog kontakt til forståelsen af at mennesker nu engang gør det de kan gøre, oplevede hun en stærk følelse af medmenneskelig forståelse for eks mandens handlinger, og hun sagde ‘ja, han ved jo ikke bedre’. Hun oplevede, at det gjorde en forskel for hende, at turde blive i stand til at bruge sine menneskelige ressourcer. Det ændrede måden hun så på de tidligere oplevelser, og hun kunne nu endelig tilgive ham, og selv får sindsro og føle sig afslappet.

Efter hun havde tilgivet eks manden, var meget af vreden forsvundet og hun følte sig meget lettet, men vreden var alligevel ikke helt væk.

Jeg spurgte, ‘hvorfor tror du ikke vreden er helt væk, og hvad er det der skal til, før den forsvinder helt?’. Vi udforskede nu de nye følelser, der var der i forhold til eks manden, og det viste sig, at det ikke var dem, der stadig fremkaldte vreden.

‘Hvordan har du det i forhold til dig selv, og den måde du har håndteret dine egne følelser af vrede og svigt?’ Det viste sig at hun var mere vred på sig selv, end hun havde været på eks manden. Hun var vred over, at hun i så lang tid havde ladet ham ‘træde’ på hendes følelser og hun var vred på sig selv over, at hun ikke havde formået at få kontrol over situationen, både dengang og nu. Med stor forløsning til følge, tilgav hun nu sig selv og hun kunne nu finde frem til, hvordan hun ville gøre i fremtiden, når hun blev svigtet.

Fire måneder efter terapien var afsluttet ringede hun mig op, for at fortælle, at når hun mødtes med eks manden kunne han ikke længere gøre hende vred. Eks manden var blevet til ‘det var jo ham jeg var gift med en gang’ og hun opleve også at hendes hverdag var blevet lettere.

Hvad er det at tilgive?

At tilgive’ kan være et stort ord, og for mange, er det også en handling, der ikke altid er let at få adgang til, for hvad er det egentlig det betyder, ‘at tilgive’?

Selve handlingen, at tilgive, betyder for mange, at de sætter den de tilgiver fri, og giver slip på de emotioner, der binder os til dem. Det betyder også, at der kommer en læring fra det, der skete dengang, og at vi kan forberede os på, at reagere på en ny måde, hvis en lignende episode skulle gentage sig.

Det er ikke altid lige let at se de positive sidegevinster som tilgivelsen medfører. Men tilgivelse er også at give sig selv og sine nærmeste fred, at endelig langt om længe at give slip på følelser af for eksempel vrede og hævn, der i for lang tid har påvirket det liv man ønsker at leve.

Hvordan tilgiver man ?

Hvis en person ønsker finder frem til, at tilgivelse af anden person eller af sig selv, kan være en god løsning med mange positive sidegevinster, er det jo også vigtigt at vide, hvad der kan gøre tilgivelsen mulig?

Først fremmest skal personen have lyst til at tilgive, de hændelser og personer der er med til at fremkalde krænkelse, smerte, ubehag eller vrede. For det andet skal der være en forståelse for, at andre kan udøve handlinger, der strider imod vores egen etik. Vi er alle forskellige, og opfatter oplevelser og handlinger meget forskelligt og vi kan derfor opleve at blive sårede i situationer, hvor den anden faktisk ikke vidste at vi ville blive såret. Som det tredje punkt, skal der være ressourcer til stede, der gør det muligt at tilgive. Og til sidst skal selve tilgivelses processen finde sted og integreres i personen.

Integreringen af ressourcerne sætter selve tilgivelses processen ind i et større perspektiv. Der opnås en forståelse for, hvor meget fortidens smerte plager os og påvirker os i vores hverdag og hvor let vi kommer til at gøre mod andre som vi gør mod os selv.

For kan vi ikke længere rumme fortidens smerte, må vi have den ud af vores system, og hvor er det vi gør af den?

I mange tilfælde fører det til at vi taler grimt til vores børn, skælder kæresten ud eller vælger mennesker fra, der faktisk holder af os.

For i det lange løb, hvad er det fortidens smerte gør ved os? Og hvad er det for nogle beslutninger vi kommer til at træffe når det gør ondt?

Livet består af modsætningspar. Enhver beslutning vi træffer består derfor af et tilvalg og et fravalg. Vælger du at arbejde 12 timer om dagen, så vælger du også noget fritid fra. Vælger du ikke at arbejde, vælger du måske noget økonomisk frihed fra.

Når det gør ondt, træffer vi beslutninger, der påvirker vores følelsesliv. Nogle vælger måske at sige, ‘der er intet og ingen der kan såre mig’, ‘jeg vælger ikke at føle smerten’ eller ‘jeg holder alle på afstand, for her er jeg sikker’.

Dette er ofte beslutninger, der er truffet tidligere i livet, og som oftest ikke har været bevidste beslutninger, men som måske har været hensigtmæssige i én given situation. Men når de bliver til en måde at håndtere livet og virkeligheden på, bliver de stærkt begrænsende for vores livsudfoldelse. Vælger vi ikke at føle smerte, vælger vi ofte smertens modsætning fra, som er nydelse. Vælger vi ikke at opleve sorgen, kan det være glæden vi vælger fra. Og holder vi vores nære på afstand, hvordan skal det så være muligt at føle nærhed, intimitet og kærlighed?

I tilgivelses arbejdet, sker der gerne en ny forståelse for, hvad det kan betyde for personen at give slip på de gamle følelser og en forståelse for, hvor meget mere af livet der kan leves, når der gives plads til at turde føle. Terapi går jo ikke ud på, at få andre til at indse deres fejl. Det går ud på, at du selv kan få plads til at leve med andre som de er, og derved giver du mere plads til dig selv og når du udsender nye signaler sker det fantastiske, at omgivelserne ændrer sig

Modstand mod at tilgive

Når jeg som terapeut arbejder med tilgivelsen, ser jeg det som en proces og en beslutning, der for eksempel findes frem til i det terapeutiske arbejde. Det kan dog ske, at når tilgivelse kommer på tale, at der er modstand mod at gå ind i processen.

Nogle af de svar, der typisk kommer når muligheden for at tilgive kommer på tale er:

‘Den involverede anden person fortjener ikke at blive tilgivet’. Når dette er svaret på ideen om tilgivelse er det vigtigt at tænke på, at måske fortjener vedkommende ikke at blive tilgivet, men hvem er det der har følelsen af vrede eller føler sig krænket? Ikke den anden person, men den der føler sig krænket. Det er væsentligt for tilgivelses processen, at forstå, at tilgivelse er noget du gør for en selv, for at slippe nogle af de ikke støttende ressourcer, der kan hæmme fuld livsudfoldelse, således at det bliver muligt at leve i kroppen med velbehag.

Tilgivelsesprocessen er der, for at man ikke længere skal fortsætte med at leve et liv, hvor man er plaget af fjendtlige følelser, og hvor der bruges mange ressourcer på tanker om hævn. For hvor længe er der blevet tænkt på at for eksempel få hævn? 1 år, 10 år eller 20 år? En ting er sikkert, i al den tid er det den krænkede person, der har haft følelsen, ikke den person, der var skyld i at den opstod.

‘Jeg må have hævn, før jeg kan tilgive’. Ønsket om hævn eller muligheden for, at rette smerte op med smerte er på manges dagsorden. Men hvad er det en fremtidig hævnakt vil kunne give dig af positive oplevelser i dit liv? Mange mener, at de endelig vil få en følelse af styrke og magt over det der skete dengang. Hævn som handling er støttet af forskellige interne billeder, hvor hævnakten bliver udfør og selvsnak, hvor den interne dialogs omdrejningspunkt handler om hvad, man mener om den person hævnakten er rettet imod. Problemet ved denne proces er, at det er en intern proces, så hvem er det der ser billederne?, hvem er det der hører ordene?, og hvem er det der får følelserne? Det er personen, der ønsker hævnen.

Hvis hævnmotivet er rettet mod en person, der stadig indgår som en del af den krænkedes liv, kan der sammen med krænkelsen være forbundet stærke følelser af mindreværd. Hævnagten er ofte det åbenlyse, der vil kunne føre retfærdighed ind i relationen. Hævn fører ofte mere hævn med sig, og kan ende i en ond cirkel. I stedet er løsningen måske at finde andre konstruktive ideer til, hvordan det bliver muligt, at møde denne person igen, men en følelse af indre styrke og selvværd, og nye muligheder, hvor personen, der tidligere havde mulighed for at krænke os, ikke længere kan påvirke os på samme måde.

Jeg ønsker ikke at tilgive!

‘Jeg nægter, at tilgive og glemme’. Mange tror at tilgivelse og glemsel hører sammen. Som med alle oplevelser vi har haft i vores liv, behagelige eller ubehagelige, skal vi, når vi tilgiver huske på, at det er vigtigt at huske fortiden. Derfor er det selvfølgelig ikke ønskværdigt, at den glemmes, for så ville den, der tilgiver være meget sårbar og let kunne blive udsat for, at episoden gentager sig igen, måske ikke med den samme person men med en helt anden.

‘Hvis jeg tilgiver, kan personen tro, at det vil være ‘ok’, at gøre det igen’. Så hvis der tilgives, betyder det så, at du har kommunikeret til personen, at det vil være ‘ok’ at gøre det igen? Eller kan det måske lade sig gøre at tilgive episoden, og kommunikere til den anden person, hvor smertefuld oplevelsen var for dig, så der kommer en forståelse for hvordan du havde det?

Mange konfronterer en involveret anden part, med en god portion vrede. Når vi er vrede kommunikerer vi ikke særlig godt. Faktisk ender det ofte med, at begge parter bliver endnu mere vrede, går i forsvarsposition og siger ting de senere fortryder. Er hændelsen tilgivet, men ikke glemt, er vreden ude af billedet, og det vil være muligt, at kommunikere konstruktivt og derfor finde nye løsninger og fælles forståelse.

At tilgive sig selv

Vi har en forudsætning i NLP der siger,’ Alle gør altid det bedste de kan i en given situation’. Hvis det der skal tilgives fandt sted da personen var for eksempel to år gammel, hvor mange ressourcer var der til stede? Hvor mange muligheder var der for at handle? Og hvordan kunne det være muligt at løse krænkelsen konstruktivt?

Mange opleve,r når de arbejder med tilgivelsen af hændelser, der fandt sted langt tilbage i deres fortid, at det ikke kun er tilgivelsen af den der var skyld i krænkelsen, der er nødvendig, men også tilgivelsen af sig selv. Hvis en eller anden form for overgreb fandt sted i barndommen eller fortolkningen af en hændelse som et overgreb, var det dengang svært at vide, hvad der skulle gøres i situationen, for der var ikke de nødvendige ressourcer til rådighed til at håndtere hændelsen. Personen oplever derfor, at når vreden, der har været vendt mod den anden person er sluppet gennem tilgivelse, at der stadig vrede tilbage, der er rettet mod personen selv. Vrede over ikke at råbe om hjælp, vrede over ikke at henvende sig til andre voksne og vrede over ikke at kunne handle. Den vrede personen vender mod sig selv kan til at hindre glæde i livet og mødet med udfordringer.

Tilgivelses terapi

I det terapeutiske arbejde laver jeg selve tilgivelses processen på mange forskellige måder, altid tilpasset den tilgivendes persons ønsker, om hvad det er tilgivelses processen skal give af fornyelse til livet. Det der er væsentligt, er at få adgang til de ressourcer, der gør tilgivelsen mulige og at finde frem til hvad, der kan læres af fortiden.

En person, der har tilgivet og lært af fortidens hændelser, kommer til at give slip på mange af de uforløste emotioner, der måske længe har været en del af livet. Når tilgivelsen har fundet sted oplever mange det som en stor lettelse, bliver der plads til nye løsninger af konflikter, nye muligheder for personligt velvære og ro i livet.

Richard Bandler sagde engang, ‘Det er aldrig for sent, at få en lykkelig barndom’. Det er aldrig for sent at tilgive andre eller sig selv. Se på den positive sidegevinst som tilgivelse medfører.

Denne artikel er skrevet på baggrund af mit eget Master NLP Practitioner Projekt og mit daglige arbejde med klienter.

Du kan også læse artiklen ‘Tilgivelse på 5 + 1 trin’.

Copyright Erik Lunøe 1998 og 2010

Copyright secured by Digiprove © 2011 Erik Lunøe

Mental træning:

Mental træning er et ofte anvendt udtryk blandt elite idræts udøvere. Jeg har haft mulighed for i samarbejde med Team Copenhagen, at støtte 3-bande carambole spilleren Brian Zola Hansens vej mod toppen.

Hortons hovedpine

Hortons hovedpine er frygtelig lidelse. I foråret 2004 blev jeg kontaktet af en kvinde, der led af denne hovedpine lidelse. Efter en periode med research, sagde jeg ‘ja’, til at starte forløbet op. Hortons Hovepinen er nu væk. En klient har fortalt sin hypnose historie.

Har du et ønske om at gennemføre et rygestop?

Hvorfor ikke gøre det med selvhypnose? Jeg har skrevet en artikel med selvhypnose øvelser til. Brug teknikken og bliv røgfri når du ønsker det.

Tilgivelse

Bliver du vred, sur, ked af det eller irriteret, når du tænker på det du selv eller andre har gjort mod dig i fortiden? Så kan tilgivelse give dig fred. Når du tilgiver slipper du den gamle vrede, der har sat sig fast sammen med fortidens minder. For mange år tilbage gik jeg selv ind i en længere tilgivelses proces for at få fred. Jeg lærer ofte denne tilgivelses teknik til klienter. Tilgivelse har en stærk healende kraft og samtidig frigiver den energi.

Hvordan føles det at være i hypnose?

Alle har på et eller andet tidspunkt været i en hypnotisk tilstand uden at vide det. Hypnose også kaldet trance er noget der sker af sig selv op til flere gange dagligt, uden at du lægger mærke til det. Den tilstand der kaldes hypnose eller trance er kendtegnet ved en dyb fokuseret indadrettet opmærksomhed.

Regression

Regression er en af de ældste hypnotiske teknikker. Regression er at vende tilbage til et tidligere tidspunkt i dit liv. Når regression anvendes sammen med hypnoterapi, har det en stærk terapeutisk effekt samtidig med at det er en fantastisk oplevelse.

Hypnoterapi og hypnose

Hypnoterapi og hypnose kan få dig tilbage til dine tidligere liv. Har du været her før? Eller har du blot dette ene liv? Den teknik, der anvendes til at få dig tilbage til et eller flere tidligere liv kaldes også for sjæle rejser. En gammel hypnotisk teknik er igen blevet moderne. En rejse tilbage til et tidligere liv eller perioden i liv mellem liv kan være healende for problemer, der ofte virker uløselige. Mange søger også denne type af hypnose terapi for oplevelsen som er helt fantastisk.
Jeg har selv været tilbage til adskillige tidligere liv og har guidet og hjulpet mange igennem forløb med denne teknik. Det kan være en oplevelse, der vender op og ned på din forståelse af hvem du er og hvorfor du er her.

Vil du i hypnose nu?

Prøv min ‘Hypno Power Nap.

Jeg håber du her finder, den information om hypnose og hypnoterapi som du søger. Hvis der er noget du ønsker at læse om her på siderne eller du har andre spørgsmå om hypnose og hypnoterapi behandling, er du altid velkommen til at sende mig en mail på hypnose@eriklunoe.dk .

Alle mennesker er en unik kombination af tanker og følelser. Vores livshistorier og vores sind er lige så individuelle som vores fingeraftryk. Derfor er det også vigtigt at ethvert terapeutisk forløb bliver tilpasset den enkelte person. For nogle er det et stort skridt at slippe en gammel vane, hvor andre vil slippe gamle traumer, vrede og tilgive dem der har gjort dem skade i deres fortid. De teknikker jeg anvender i min praksis er fokuseret på den enkeltes behov og ønsker, de er respektfulde, ikke dømmende og blide.

Terapi og psykoterapi med hypnose og hypnoterapi

I mit arbejde som hypnoterapeut, er det ikke mig der kurerer eller heler dig. Jeg assisterer dig og dit sind til at skabe den healing, der gør det muligt for dig at vende tilbage til livet og dig selv med ny energi og glæde. De metoder jeg anvender som hypnoterapeut er gennemprøvede, sikre og vedvarende. Du vil på din rejse i dit sind, sikkert blive overrasket over alle de positive ressourcer og muligheder for ny læring som dit eget indre univers indeholder.

Terapeutisk fremgangsmåde

I begyndelsen af din første session, vil vi først tale om hvordan du kan få løst dit problem. Jeg vil fortælle dig om hvilke metoder og den retning jeg ser at forløbet skal tage. Du vil også få en vurdering af, hvor lang tid dit forløb vil komme til at tage. Der er nogle problemstillinger, der har løst sig efter en session eller to, hvor andre problemstillinger tager længere tid. Husk at nogle gange har det taget en livstid (eller mere), at skabe de forstyrrelser som du oplever. For at skabe vedvarende positiv forandring, kan en gennemgående udforskning og tilpasning af alle de mange sider som problemet har skabt i dit liv, være nødvendig.

Jeg vil fra session til session altid informere dig om, hvor du er på vej hen på din rejse til dit nye liv.

Copyright Erik Lunøe 2000