Stress og selvhypnose

Har du stress? – Lær at slappe af med selvhypnose.

Selvhypnose mod stressAt være afslappet og i balance er først og fremmest en sindstilstand.

Forestil dig et sted med ingen telefon, ingen støj, ingen besvær, ingen problemer, ingen krav, ingen forventning, intet du skal, intet du skal nå og ingen pligter. Mental balance er en sindstilstand, men det kunne også være et sted du tog hen til. En strand, en skov en have, et rum i din bolig eller hvad hvis det var et mentalt sted du kunne komme i kontakt med, når du har lyst til det?

Er du ramt af stress og mangler du et hurtigt værktøj til at blive afslappet hurtigt?

Vi er efterhånden meget informerede om at stress over for lange perioder er skadeligt. Det tager vores energi og er starten på mange sygdomme. Vi ved også, at evnen til at kunne slappe af og lægge det daglige pres bag os er en god ting. Du kan ikke få afslapning i pilleform på apoteket, det er noget der skal læres. For mange bliver dette endnu en udfordring i hverdagen, idet at det bliver endnu et punkt på din “To Do” liste.

Denne selvhypnose guide er til alle og særligt til dem, der er meget travle og hvor de sædvanlige råd til at håndtere stress ikke virker. Selvom det ville være skønt, hvis alle havde mulighed for at lave en times yoga hver morgen, en time fitness hver eftermiddag og slutte dagen af med et dejligt aromatisk karbad. Jeg har skrevet denne guide til dem, der lige har tid til at nå badet om morgenen og som slutter dagen omkring midnat med et klik med musen.

Med de simple selvhypnose teknikker du lærer her, vil du kunne gøre din tandbørstning til en slags meditation. Du behøves ikke diverse yogastillinger eller sige farvel til morgenkaffen for at lære at håndtere stress (selvom de helt sikkert vil være gavnlige for dig)

For mange er de råd, der oftest gives til stresshåndtering meget svære at få ind i hverdagen. Mange erfarer bittert, at integreringen af yoga, meditation og meget sunde kostvaner medfører endnu mere stress. Det skaber et ønske om ekstrem perfektionisme som giver dårlig samvittighed, da alle de gode råd kan være umulige at leve op til.

Du har brug for at lære en teknik, der kan tage stress i opløbet og i alle de situationer i hverdagen, der kan give dig stress eller presse dig til det yderste.

Stress er en aktiv del af de flestes liv og du ved sikkert, hvordan du slapper af, men kan ikke finde tiden til det eller glemmer at gøre det. Selvhypnose teknikken her er meget simpel og du kan mestre den på kort tid og efter at have øvet den nogle gange, vil du kunne bruge når som helst og hvor som helst.

 

Selvhypnose mod stress-4Hvorfor lære selvhypnose?

Denne selvhypnose guide vil lære dig, hvordan du på ganske kort tid kan komme til en tilstand af dyb afslappelse på rekordtid. Den er meget lettere at lære og praktisere end mange af de meditationsformer der er populære for tiden. Jeg har selv brugt meditation som en del af mit liv siden jeg var 20 år gammel. Det har været både tantrisk meditation, mindfulness meditation og zen meditation. Samtidig har jeg også brugt selvhypnose og selvom jeg er meget erfaren i at bruge meditation er der dage, hvor jeg bruger selvhypnose i stedet. Det er lettere og giver mere målrettede resultater.

Jeg har selv haft stress og har som en del af mit arbejde som coach og terapeut både undervist i stress håndtering og hjulpet mange klienter med stress. Når jeg har en klient med stress eller andre problemer, hvor jeg ved, at meditation kan være med til at styrke helings og forandrings processen, spørger jeg altid om de mediterer. Mange fortæller at de har de forsøgt, men finder det for svært at lære og også at passe ind i hverdagen. Jeg lærer dem i stedet selvhypnose og med meget lidt øvelse, har de lært det på ganske kort tid.

 

Hvad er selvhypnose?

Selvhypnose er en mental teknik på lige fod med mange meditationsteknikker og mentaltræning. Den store forskel på de tre former for mentale teknikker, er i hvorfor vi gør det. Meditation er som udgangspunkt uden mål og resultat og må ikke have nogen værdi. Mental træning og selvhypnose er næsten det modsatte, her bruger vi sindets ubevidste energier og ressourcer på at skabe positive forandringer. Mental træning og selvhypnose er målrettet og praktiseres for at skabe resultater og forandring.

For at gøre det hele kort og ukompliceret, så er selvhypnose en mental tilstand, hvor du er fokuseret på de ting, der sker inde i dig. Tilstanden kan også være fysisk afslappet, men det er ikke en nødvendighed, men klart en fordel.

 

Kan du huske hvordan det føles at være afslappet og i balance?

Det er de færreste af os, der kan huske, da vi sidst følte os 100% følelsesmæssigt og fysisk i balance. En af de mange faktorer, der medvirker til stress er, at når vi er stressede og mener, at vi ikke har mulighed eller overskud til at gøre noget ved det, ja, det giver mere stress. Du har brug for en mental pause fra den hektiske og støjende verden omkring dig. Du har brug for et simpelt værktøj, der fremkalder den mest rolige og balancerede side af dig selv. Allerede i det øjeblik du begynder, at gøre noget ved din stress, vil du begynde at mærke, at du er på vej mod et større fysisk og mentalt velbefindende.

 

Selvhypnose mod stress - 2Kroppen har en naturlig afslapnings respons, lær at bruge den.

Har du nogensinde afsluttet et projekt, en eksamen eller noget andet som krævede rigtigt meget af dig i en periode? Det kan have været en time, en dag, en uge eller længere. Når du endelig med 100% sikkerhed ved at nu kan du slappe af,sætter eller lægger du dig ned og tager en dyb indånding og siger, ‘Aaaaahhhh’ og mærker en dejlig følelse af afslappelse strømme gennem din krop.

I selvhypnose teknikken, der følger lige om lidt, vil vi bruge kroppen og sindets helt naturlige afslapnings mekanisme. Vi vil forstærke den og du vil lære at bruge den på kommando. Du vil kunne bruge den i alle mulige situationer i dit liv. Før du skal til eksamen, før du skal give en præsentation, inden et vigtigt møde. Du vil kunne bruge teknikken i alle de steder, hvor du kan komme til at føle dig presset og du kan også bruge den i en presset situation.

Mange af mine klienter har oplevet, at når vi har sat os og inden vi begynder at tale sammen, hører de mig sige, “Aaaaahhhh”. Når jeg gør det, slipper jeg alt mentalt bagage og kommer helt i fokus og kan være helt til stede i nuet, der hvor vi er.

Inden du går i gang med at lære selvhypnose teknikken.

Til dagligt i min klinik, når jeg hjælper mine klienter med at løse forskellige problemstillinger ved hjælp af blandt andet hypnose og hypnoterapi, er det helt almindeligt, at mine klienter gerne vil gøre det rigtigt. Det er naturligt. De vil gerne have det bedste ud af hypnosen, deres til og deres penge. Derfor dette lille råd til dig inden du går i gang.

Du skal ikke kræve for meget af dig selv. Hvis du forsøger at præstere, at gøre det rigtigt eller perfekt allerede første gang, er der størst sandsynlighed for at du fejler. Vær i stedet nysgerrig og se hvad der sker. Med øvelse og rutine kommer perfektionen. Du vil erfare, at når du laver selvhypnose eller andre former for mentale teknikker som meditation, at det opleves forskelligt fra gang til gang. Accepter det du får, hver gang du laver teknikken. Vær legende som et barn, udforsk og lær af de erfaringer du får undervejs. Vi ved begge, at der har været masser af tidspunkter i dit liv, hvor du har været i stand til at slappe af og finde ro. Hvis du har prøvet det lover jeg dig, at det næsten vil være umuligt for dig at fejle.

Selve teknikken består af 9  trin. Brug et par minutter på at lære den udenad inden du kaster dig ud i det.

Selvhypnose teknik til at slippe stress på få sekunder.

  1. Sæt dig eller læg dig godt til rette som det nu passer dig bedst og som føles afslappet for dig.

  2. Fokuser afslappet på et punkt et eller andet sted, der hvor du er.

  3. Når dine øjenlåg begynder at føles trætte eller du bare får lyst til at lukke dem i, så luk dem.

  4. Brug nu et lille stykke tid på at slappe musklerne i din krop af. Du kan bruge et minut eller mere. Der er nogle, der har let ved at sende en bølge af afslappelse gennem deres krop, andre skal bruge lidt mere tid.

  5. Nu er du parat til at slappe endnu mere af. Tænk tilbage på et tidspunkt i din fortid, hvor du var meget afslappet. Det kan have været på en ferie, sammen med venner, på dit arbejde, en sportsaktivitet eller et helt andet sted.

  6. Involver dig i mindet om at være afslappet. Lad mindet blive så aktivt i din krop og sind som er muligt for dig. Hør de lyde du hørte. Se det du så. Duft duftene igen. Mærk fornemmelsen af afslappelse i din krop.

  7. Nu er du der næsten igen. Tag en dyb indånding, den skal helt ned i underkroppen og når du ånder ud siger du højt, “Aaaaahhh”. Det er meget vigtigt, at du siger “Aaaaahhhh” og ikke bare tænker det.

  8. Gentag punkt 6 og 7 to gange mere med andre minder, hvor du har været afslappet eller hvor du havde det rigtigt godt.

  9. Du har nu to muligheder. Du kan enten afslutte øvelsen ved at åbne øjnene og rejse dig op eller hvis du føler dig dejligt afslappet, hvorfor så ikke bliver her et stykke tid længere og nyde det.

Hvordan du bruger selvhypnose teknikken fremover og i din hverdag.

Som tidligere nævnt, så gør øvelse mester. Jeg foreslår, at du øver teknikkens 9 trin dagligt i to uger. Du kan også øve den flere gange dagligt. Den tager højst fem minutter at lave hver gang.

Du kan nu bruge afslapnings teknikken alle steder, hvor du er. Gør det inden du sætter på din arbejdsplads eller inden timen starter på dit studie. Brug teknikken når du læser til eksamen eller inden et vigtigt møde. Brug den når du er på date, for at komme i fokus. Brug den alle steder, hvor du føler dig presset og ved du skal præstere. Du kan gøre det i alle situationer. Du tager bare en dyb indånding og siger “Aaaaahhh”.

Over tid vil du helt sikkert mærke, at afslapningen bliver kraftigere og stærkere. Du har nu et lille simpelt værktøj, der kan få dig til at slappe af og få hele din opmærksomhed i fokus.

Har du brug for hjælp til at slappe af?

Her på siden er der en gratis hypnose Power Nap MP3. Den er lige til at downloade. Du kan i starten bruge den som guide til selve afslapnings teknikken (Punkt 1 til 4).

God fornøjelse.

 

Copyright Erik Lunøe 1998 – 2013

About the author

Erik Lunøe Erik Lunøe er en dansk Coach, NLP Terapeut og hypnoterapeut. Han har i de sidste 20 år arbejdet med at støtte andre i deres personlige udvikling. De mange års erfaring i personlig udvikling og terapeutiske processer, har specialiseret ham i at arbejde med stress, angst, depressioner, fobier, vægttab, seksualitet og selvtillid og selvværds problemer. De fleste problemstillinger løses oftest hurtigt. Google

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2013 Erik Lunøe
Print Friendly
ved |
mar 31

About Erik Lunøe :

Erik Lunøe er en dansk Coach, NLP Terapeut og hypnoterapeut. Han har i de sidste 20 år arbejdet med at støtte andre i deres personlige udvikling. De mange års erfaring i personlig udvikling og terapeutiske processer, har specialiseret ham i at arbejde med stress, angst, depressioner, fobier, vægttab, seksualitet og selvtillid og selvværds problemer. De fleste problemstillinger løses oftest hurtigt. Google | View all posts by Erik Lunøe

Forrige postEr jalousi ved at ødelægge dit parforhold? Næste postSelvtillid til eksamen
Erik Lunøe

Artikler