Selvtillid til eksamen

Styrk din selvtillid og klar dig bedre til eksamen.

Selvtillid - eksamensangst-2Hvordan vil det være for dig, at gå til eksamen med en udstråling og følelsen af indre sikkerhed?

 

Jeg hjælper årligt mange studerende fra alle mulige studieretninger med at have det godt til mundtlige eksaminer. De fleste, der kommer til mig har allerede haft op til flere eksaminer, der er gået galt på grund af manglende selvtillid. Den manglende selvtillid gør, at de går i sort, stemmen ryster, de er ufokuserede og usikre. Du vil i den følgende tekst kunne lære nogle af de mentale teknikker, der hjælper dig til at klare dig meget bedre til dine mundtlige eksaminer. Til sidst i artiklen er der en selvhypnose og NLP øvelse til at styrke din selvtillid til eksamen.

Når du har selvtillid, tror andre at du kan, fordi du tror på at du kan.

At gå til mundtlig eksamen handler om andet end din viden. Det er vigtigt, at du udstråler selvtillid.

Du har måske været ude for, at en fra din klasse får top høje karakterer til de mundtlige eksaminer, selvom vedkommende aldrig er særligt godt forberedt. Grunden til at klassekammeraten klarer sig så godt til de mundtlige eksaminer, skyldes at han udstråler selvtillid. Det smitter at udstråle selvtillid. Når andre mærker at du tror på dig selv og dine kompetencer, tror de også på dem. Går du til gengæld ind til eksamen som et rystende nervevrag smitter det også, bare modsat. Lærer og censor tror ikke på, at du kan dit materiale fordi du er for nervøs. Samtidig gør din angst også at du helt automatisk præsterer dårligere.

Du får hvad du fokuserer på.

Når du får styrket din selvtillid i forhold til eksamen, vil du helt automatisk også få et bedre selvværd. De to ting er tæt forbundet. Hvis du både under din forberedelse til eksamen og til selve eksamen, har dit fokus på at du fejler bruger du dine mentale ressourcer forkert. Hvis du i stedet er rolig og tror på at du kan, hvordan tror du så at du klarer dig?

Personer der udstråler selvtillid tror på at de kan klare det og at det kommer til at gå dem godt. Det kan godt være at det lyder falskt, men det er nu engang en af de mange spilleregler, der er her i livet.

 

Hvad er selvtillid til eksamen for dig?

For at du kan få bedre resultater er det altid vigtigt at være mentalt forberedt. Du skal have klare og tydelige billeder af hvad det er du gerne vil præstere. Inden du går i gang med selve selvhypnose og NLP teknikken, skal du bruge lidt tid på at tænke over følgende:

 

Hvordan ville det være for dig at gå til eksamen med masser af selvtillid?

Hvordan ville din kropsholdning være?

Hvordan ville du tale? (tonefald og hastighed)

Hvad ville du sige til dig selv inden du går ind til eksamen?

Hvis der er forberedelsestid, hvordan ville du bruge den?

Hvordan siger du goddag til lærer og censor?

Selvtillid - eksamensangstSelvhypnose og NLP teknik til at få mere selvtillid, særligt til eksamen.

Teknikken kan selvfølgelig også bruges til at styrke selvtilliden på mange andre områder af livet.

Det er vigtigt at du accepterer, at resultaterne kommer over tid. Du har brugt lang tid, måske flere år på at gøre dig selv usikker til eksamen. Giv dig selv lov til at lære og at forandring tager tid. Teknikken virker. Jeg vil anbefale at du begynder, at bruge teknikken en måned før du skal til eksamen og laver den en til to gange hver dag.

Selvom du kan løbe betyder det ikke at du kan løbe et marathon. Hvis du ikke har løbetrænet jævnligt i mange år, vil du sikkert stoppe med at løbe efter en kilometer. Det betyder ikke, at du ikke kan løbe et marathon. Du skal bare begynde at træne. Efter et halvt år til et år, vil du med den rette træning kunne gennemføre et marathon.

Mennesker med et godt selvværd og selvtillid ved at tingene tager tid og de kan læres. Giver du dig selv tid og øver dig, vil du også kunne gå til eksamen med en udstråling af selvtillid.

 

8 trin til mere selvtillid.

Det er en stor fordel, hvis du lærer teknikken udenad inden du går i gang. Den er meget simpel.

  1. Start med at sætte dig godt til rette. (Du kan også ligge ned, hvis det er mere behageligt).

  2. Luk dine øjne i og begynd at slappe af i kroppen.

  3. Når du føler dig afslappet begynder du at forestille dig, at der foran dig står en kopi af dig, der har lidt mere selvtillid end du har. Se at du sidder eller står til eksamen og fremlægger,  svarer på spørgsmål eller er i dialog med din lærer og censor.

  4. Når du er helt sikker på, at kopien af dig har mere selvtillid, bliver du et med kopien af dig. Her oplever du alt det der sker. Ser din lærer og censor foran dig. Du hører deres spørgsmål. Du svarer med stor sikkerhed, du er i balance og ro.

  5. Når du er tilfreds med din præstation, går du tilbage og ser igen dig selv udefra. Denne gang har kopien endnu mere selvtillid og ro. Du gentager alt, hvad du gjorde i punkt 3.

  6. Nu gentager du punkt 4. Bare med endnu mere selvtillid.

  7. Hver gang du laver øvelsen skal du gentage punkterne 3 til 6 ti gange.

  8. Du kan nu åbne dine øjne igen. Rejs dig op og læg mærke til hvordan det føles for dig at tænke på din eksamen lige nu.

 

For hver gang du laver øvelsen, vil du sikkert mærke at du oplever mere ro og mindre angst. Når du har lavet øvelsen hver dag i nogle uger eller måske helt op til en måned vil du sikkert tænke på eksamen som noget du glæder dig til.

 

Denne teknik til at styrke selvtilliden virker på alt, hvor du gerne vil have mere selvtillid. I forbindelse med eksamen, vil jeg foreslå at du enten deler eksamensforløbet op i delelementer eller forestiller dig hele forløbet.

Hvis du deler det op i delelementer, så kan du for eksempel gøre det på følgende måde.

  1. Se at du ankommer til dit uddannelsessted og virkelig udstråler selvtillid.

  2. Se at du går ind i eksamenslokalet og hilser på lærer og censor med masser af ro og selvtillid.

  3. Se at du fremlægger, svarer på spørgsmål og er i dialog med masser af selvtillid.

  4. Se at du afslutter og giver hånden og går ud.

Hvis du vil læse mere om selvtillid eller selvværd, har jeg her en artikel om hvordan jeg hjælper klienter med at få styrket selvværdet og selvtilliden.

Du kan også læse om eksamensangst her.

Du kan få styrket troen på dig selv og tænke mere positivt i denne artikel og øvelse.

Du er meget velkommen til at printe artiklen ud eller dele den via knapperne nedenfor.

Copyright Erik Lunøe 1998 – 2013

About the author

Erik Lunøe Erik Lunøe er en dansk Coach, NLP Terapeut og hypnoterapeut. Han har i de sidste 20 år arbejdet med at støtte andre i deres personlige udvikling. De mange års erfaring i personlig udvikling og terapeutiske processer, har specialiseret ham i at arbejde med stress, angst, depressioner, fobier, vægttab, seksualitet og selvtillid og selvværds problemer. De fleste problemstillinger løses oftest hurtigt. Google

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2013 Erik Lunøe
Print Friendly
ved |
apr 8

About Erik Lunøe :

Erik Lunøe er en dansk Coach, NLP Terapeut og hypnoterapeut. Han har i de sidste 20 år arbejdet med at støtte andre i deres personlige udvikling. De mange års erfaring i personlig udvikling og terapeutiske processer, har specialiseret ham i at arbejde med stress, angst, depressioner, fobier, vægttab, seksualitet og selvtillid og selvværds problemer. De fleste problemstillinger løses oftest hurtigt. Google | View all posts by Erik Lunøe

Forrige postStress og selvhypnose Næste postTænk positivt og optimistisk
Erik Lunøe

Artikler