Klient forløb

På denne side vil jeg dele nogle få af de oplevelser som mine klienter har haft. Jeg håber at det gør det lettere for dig at forstå de mange muligheder som hypnoterapi tilbyder. Jeg har forkortet detaljerne meget, hvis en hel session skal nedskrives vil det fylde mange sider. Klienthistorierne er bragt med tilladelse.

Klient historie 1: Da fobierne forsvandt

For et års tid siden kom der en klient til mig. Hun havde i mange år lidt af flere forskellige fobier. Der var en fobisk angst for højder, for små rum, for at køre i bil, for at flyve og for at gå i biografen og for at køre i elevatorer. Vi startede forløbet med nogle metoder, der er specielt egnede til fobiske reaktioner, men efter nogle sessioner var der ikke kommet nogen bedring. Jeg foreslog, at vi holdt tre ugers pause i forløbet. Der er nogen gange at den psykiske og ubevidste integrering tager noget tid, og jeg ville gerne give hendes sind den mulighed for at integrere inden at vi gik videre med forløbet.
Da hun kom tilbage til opfølgningssessionen kom hun hurtigt i trance, og jeg bad hende om at tage kontakt til den fobiske følelse. Idet at der var kontakt til følelsen bad jeg hendes ubevidste om at følge følelsen tilbage til det der havde skabt det den første gang. Efter få øjeblikke var hun meget langt tilbage i sit liv. Først var det umuligt for hende at registrere, hvad der skete for hende, med det blev efterhånden tydeligere og klarere for hende. Hun var ved at blive født og sad fast. Hun følte ikke selv noget særligt ubehag ved dette i oplevelsen, men de personer der var til stede ved hendes fødsel også hende mor, blev meget bange for at der skulle ske hende noget. Hun begyndte at fornemme den angst som de havde og begyndte selv at blive bange. Da hun var ude kom lægerne med slanger og iltmasker og det gjorde hende endnu mere bange og der gik lang tid før hun kom op til sin mor og kunne få ro.
Da vi havde afdækket denne begivenhed, så tidligt i hendes liv, tilførte jeg den healing der skulle til og tog hende derefter hele vejen op igennem hendes liv og ind i et stort antal af de begivenheder som tidligere havde været angstfremkaldende for hende. Her var angsten nu forsvundet helt. Hun har det stadig godt og alle hendes fobiske angstreaktioner er væk.

Klient historie 2: Det er skønt at være ‘på’

En mand havde opsøgt mig fordi han havde præstationsangst. Det hæmmede og stressede ham meget i hans daglige arbejde som ofte bestod i at han skulle give præsentationer for kolleger. Til hans anden session inducerede jeg trancen med en hurtig induktionsteknik og bad ham om at visualisere at han gik ind i en biograf. Da han havde sat sig godt til rette i biografen bad jeg ham om at se en film med sig selv i hovedrollen. Denne film skulle vise en af de værste oplevelser han havde haft i forhold til sin præsentationsangst. Da han havde set filmen en gang, spolede han den baglæns. Dernæst gav jeg nogle forslag til visuelle og auditive ændringer af den film og han spolede den tilbage en gang til. Han spolede i alt filmen tilbage 10 gange. Efter han havde gjort det var angstfornemmelsen forsvundet. Jeg spurgte om han havde lyst til at se en rigtig god film, en hvor han var hovedperson og hvor han var helt suveræn til at give præsentationer. Det ville han gerne. Vi slukkede lyset i biografen og han så nu en film, hvor hans fremtidige jeg, havde den mest positive oplevelse med at præsentere. Den film var han meget tilfreds med. Jeg guidede ham så ind i filmen, så han kunne opleve og lære, hvordan det er at have det godt med at præsentere. Da vi begge var sikre på at det nye var fuldt integreret blev han taget ud af trancen og han er nu glad for at være på.

Klient historie 3: Nikontin vanen kom meget tidligt

Tobaksafvænning er en af de ting hypnose er kendt for og i mange tilfælde er det ofte muligt at sige farvel til tobakken på en session. I nogle tilfælde tager det to eller tre sessioner. En kvinde havde opsøgt mig for at blive tobakken kvit og hun fik en standard tobaksafvænning som virker på de fleste. To uger efter kontaktede hun mig igen fordi hun var begyndt at ryge. Vi aftalte en ny tid. Denne gang tog jeg hende tilbage til hendes første cigaret for her at aflære årsagerne til at hun var begyndt at ryge og slippe hendes motivation for at blive ved (denne teknik virker for mange, de ikke slipper cigaretterne på den første session). Kort tid efter kontaktede hun mig igen, hun var begyndt at ryge igen. Vi aftalte en ny tid. Da hun var kommet i trance bad jeg hende om at søge tilbage til den første gang hun havde fået nikotin i kroppen. Efter et kort øjeblik beder jeg hende fortæller hvor hun er. Hun fortalte, at der er mørkt men dejlig rart at være. Efter lidt mere udforskning blev vi klar over at hun var foster i moderens mave og at moderen havde tændt en cigaret og hun kunne mærke nikotinen komme ind i systemet. Da hun blev klar over at det ikke var hende der havde brug for nikotinen, og at den faktisk var meget ubehagelig for hende rejste hun igennem hele sit liv og lærte sig selv at nikotin er usundt og giftigt for hende. Hun har ikke røget siden.

About the author

Erik Lunøe Erik Lunøe er en dansk Coach, NLP Terapeut og hypnoterapeut. Han har i de sidste 20 år arbejdet med at støtte andre i deres personlige udvikling. De mange års erfaring i personlig udvikling og terapeutiske processer, har specialiseret ham i at arbejde med stress, angst, depressioner, fobier, vægttab, seksualitet og selvtillid og selvværds problemer. De fleste problemstillinger løses oftest hurtigt. Google

Print Friendly
ved |
jan 26

About Erik Lunøe :

Erik Lunøe er en dansk Coach, NLP Terapeut og hypnoterapeut. Han har i de sidste 20 år arbejdet med at støtte andre i deres personlige udvikling. De mange års erfaring i personlig udvikling og terapeutiske processer, har specialiseret ham i at arbejde med stress, angst, depressioner, fobier, vægttab, seksualitet og selvtillid og selvværds problemer. De fleste problemstillinger løses oftest hurtigt. Google | View all posts by Erik Lunøe

Forrige postHynoterapi begreber Næste postHypnose og hypnoterapi
Erik Lunøe

Artikler