Behandling af fobier med hypnoterapi

Kan tanken om en slange fylde dig med rædsel? Får en lille edderkop dig til at løbe skrigende ud af huset? Giver tanken om bryllupstalen eller konfirmationstalen dig kraftig hjertebanken? Tager du altid på bilferie fordi ideen om at sidde mange timer indespærret i en flyver giver dig svedeture? Er det som om din hjerne slår fra, når du ved at du skal til eksamen om en uge? Fryser du til is, når du skal tage kontakt til det modsatte køn? Tænker du på at melde dig syg, når du er inviteret til en fest? Holder du dig langt væk fra ture i biografen, teateroplevelser og koncerter, fordi så mange mennesker på et sted gør dig svimmel og giver dig åndedrætsbesvær? Hvis du kan nikke genkende til nogle af disse fysiske reaktioner, så har du helt sikkert en fobi.

.

En fobi er stærkere end fornuften.

Alle der har en fobi ved godt at fobien er ulogisk og at det der udløser deres fobi, faktisk ikke er noget at være bange for. Hvis du har en fobi mærker du en stærk angst og frygt, når du ser eller tænker på det du er fobisk overfor. For de fleste der har en fobi, kan bare det at der tales om fobien give den fobiske reaktion. Jeg har oplevet klienter få kraftig hjertebanken, svedeture, rystende stemme og mange andre reaktioner, når de er hos mig for at give slip på deres fobi, så snart vi begynder at tale om fobien. Heldigvis er det næsten altid sådan, at allerede efter den første session, kan  de mærke en positiv forskel. Når de efter sessionen tænker på det, der skaber fobien reagerer de ikke så kraftigt. Ja, der er nogle som har sluppet deres fobi helt på den første behandling. Dog anbefaler jeg alle, der søger behandling mod en fobi, at bruge mindst to sessioner på at ‘kurere’ fobien. Det forstærker effekten af behandlingen og giver en større sikkerhed for at den ikke kommer tilbage.

Fobier er indlært og kan derfor aflæres.

Den gode nyhed er, at næsten alle fobier er indlært. Vi er kun født med tre fobier, der først og fremmest er meget vigtige når vi er nyfødte. De tre medfødte fobier er, frygten for at falde eller blive tabt. Det er frygten for at blive efterladt eller forladt og det er frygten for meget høje lyde. Hvis en baby bliver tabt, kan det have frygtelige konsekvenser og hvis en baby bliver efterladt, har babyen ingen chance for at overleve. Frygten for høje lyde, er vi blevet udstyret med, for at vi skal søge i skjul i tordenvejr eller hvis et vildt dyr pludselig brøler højt bag os, når vi er på jagt. De fleste lærer, at høje lyde ikke nødvendigvis betyder fare. Der dog nogle, der aldrig slipper deres fobi for torden og uvejr.Alle de andre forbier er indlært. Det er vores hjerne, der på et eller andet tidspunkt, har fortolket eller på anden måde lært, at det vi har en fobi overfor er farligt. Det sker gennem eksempel, ved traumatisering og chok, ved gentagelse og gennem information.

Fobi indlæring ved traumatisering eller chok.

Når vi lærer en fobi ved chok eller traumatisering, er det oftest fordi, at der i barndommen, har været en stærk oplevelse, hvor der har været meget ubehag eller smerte. Jeg har haft klienter, der har en fobi overfor læger og hospitaler. Når vi har arbejdet med behandle fobien, har det vist sig, at klienterne i barndommen, har været indlagt på et hospital. Der har været smertefulde operationer og samtidig også adskillelsen fra forældrene. Når vi traumatiseres vælger hjernen at generaliserer oplevelsen og alt hvad der senere i livet minder om det, fortolker hjernen som smertefuldt og ubehageligt. Det er på denne måde de fleste fobier opstår. I 1975 spillede filmen ‘Dødens gab’ (Jaws) i alverdens biografer. Filmen var lavet på en ny måde og der er mange gode chok effekter i den. Mange, særligt i sydlige dele af U.S.A., hvor der er hajer i havet, fik på grund af filmen en hajfobi.

Fobi indlæring ved gentagelser.

Den type af fobier som vi lærer ved gentagelser, kan for eksempel være præsentationsangst eller angsten for autoriteter. Hvis du op til flere gange har været ude for, at dine klassekammerater drillede eller hånede dig når du skulle lave oplæg i skolen, er det meget naturligt, at tro at det også bliver sådan i fremtiden. Det er meget smertefulde oplevelser som drillerier kan medføre. Hvis du har haft lærere eller andre autoritetsfigurer i dit liv, der behandlede dig uretfærdigt, var efter dig eller på andre måder skadede dig, er det helt naturligt at du har fået en fobi for autoriteter. Mange af de fobier, der generelt kan kaldes for socialangst er i denne gruppe. Det er fobier som eksamensangst, præstationsangst, præsentationsangst og sceneskræk, angsten for intimitet og nærhed, frygten for at tage kontakt til andre. Fobier, der læres ved gentagelser har ofte også stor indflydelse på selvværds og selvtillids følelsen og kan komme til at påvirke hele indentitets følelsen.

Fobi indlæring gennem information.

Information er vigtigt og i nogle tilfælde kan det give os en fobi. Vi hører fra medier, venner og familie at noget kan være farligt og til sidst har vi hørt om faren så mange gange at vi undgår det vi har lært er farligt på samme måde som, havde vi fået fobien gennem traumatisering og chok. Der er en del, der har flyfobi, der har fået fobien fra at læse artikler om flystyrt, set katastrofe film eller set nyheder og udsendelser om fly ulykker.

Hvordan kan hypnose hjælpe dig til at slippe dine fobier?

Hypnose, hypnoterapi og NLP er blevet kendt for at kunne behandle de fleste fobi typer på ganske kort tid. Der er et utal af teknikker til fobi behandling og når du er i hypnose, er det let at få kontakt til det, der har været med til at give dig fobien. Når vi ved, hvad der har givet dig fobien til at starte med, er det let for dit ubevidste at lære noget nyt. Så længe det nye er bedre og gør livet lettere, vil det accepteres af dit sind.

Når du starter et forløb hos mig, for at slippe din fobi starter vi med at kortlægge din situation. Hypnoterapi er en terapiform, hvor du oftest kommer ganske få gange for at få løst en problemstilling. Ved de fleste fobier er to til fem sessioner nok.

Vægttab

Hypnose er effektivt til at støtte dig i dit vægttab

Rygestop med hypnose

Få succes med dit rygestop med hypnose

Post-Traumatisk

Få hjælp til at bearbejde PTSD

Angst og fobier

Slip angst og fobier

Du kan få hjælp til at løse mange problemer

Slip angst og fobier

Du kan komme af med din fobi eller angst på ganske få sessioner.

Vægttab

Hypnoterapi er en effektiv metode til at komme sukkertrangen til livs eller stoppe overspisning.

Rygestop

Kvit cigaretterne en gang for alle. De flest bliver tidligere rygere på bare en session.

Book tid til en konsultation

For at booke en konultation, udfyld formularen nedenfor.

Erik Lunøe

Hypnoterapi og psykoterapi

Hejrevej 39, 4 sal.

2400 København NV