Min gode ven storytelleren, forfatteren og journalisten, Kurt Thyboe, skrev fra slutningen af marts 2008 til juli 2008 en blog på dagbladet B.T.’s hjemmeside. Kurt’s blog, ‘ I ringen med døden’, er hans egen tanker om livet, at leve livet og hans møder med døden.

Hvis du har været død i dette liv, kan du så opleve det igen i hypnose?

Der har tidligere været skrevet i forskellige magasiner om mit arbejde med regression til tidligere liv og sjæletilstande. Det har været en fast del af mit daglige arbejde de sidste 13 år, at guide klienter med at komme i kontakt med de spor fortiden har sat fast på sjælen i det liv der leves nu og nogle dem der kom før.

Til tider sker det også, at jeg bliver kontaktet for at være guide i forbindelse med livets større spørgsmål. Ikke at jeg har nogle svar. Vi bærer alle på en kerne, en sandhed, der indeholder de svar, den forståelse og mening vi søger at finde frem til midt i det kaos, der er vores liv og livshistorie.

Mødet med Kurt og mødet med døden.

I slutningen af maj 2008 kontaktede Kurt Thyboe mig på mail. Han fortalte om sin blog og om hans ønske som var at komme tilbage til de to gange han havde været død i dette liv. Han ville vide om det var noget jeg kunne hjælpe ham med. Jeg skrev tilbage til ham, at jeg tidligere havde haft klienter tilbage til dødsoplevelser både i dette liv og i tidligere liv og at det også var muligt at tage tilbage til oplevelser, der havde fundet sted under narkose.

Vi skrev sammen et par gange mere og fandt nogle tidspunkter, hvor vi kunne realisere Kurt’s projekt, at være død igen og møde døden ansigt til ansigt.

Lidt forhistorie til møder med døden.

Kurt kom til verden som dødfødt og blev taget tilbage til livet af en læge og hans far. I år 2003 tog tuberkulose livet af Kurt i to timer. Disse oplevelser, har over de sidste år fået Kurt til at se tilbage på sit liv og ind i sig selv. I den forbindelse fik Kurt lyst til at komme i en dybere kontakt med de to oplevelser, der har sat dybe spor i hans sjæl. Han fik den idé, at han ville genopleve dødsfødslen og blive klogere på om der er mere mellem himmel og jord.

Det førte til tre hypnoterapi sessioner, hvor alt blev sat på et bræt. Kurt ville ind til kernen af sin sjæl. Smide det panser som et langt liv, hvor målet altid havde været, at være den bedste, den sejeste og den smarteste. Når et liv leves på kanten, sker det, at opmærksomheden kommer til at flyde i den ydre verden og den indre verden bliver forsømt og nogle gange helt glemt. Da Kurt kom til mig i juni 2008 kunne jeg det øjeblik, han trådte ind af døren se, at han var klar til at tage paraderne ned. Han var parat til at søge ind i sjælens dyb for at lære, erkende og forstå det levede liv indefra og ud i stedet for udefra og ind.

De tre hypnoterapi sessioner, hvor Kurt møder døden.

Første omgang. Kurt vil tilbage til den dag har kom til verden i 1940. Han var født død. Kan det virkelig lade sig gøre i dyb hypnose, at opleve det at være død?

Ja, det kan det. Det mere interessante spørgsmål, er set fra min side som guide og terapeut, ‘hvad er det sjælen skal lære og forstår med en sådan oplevelse?’ Jeg havde ikke svaret på spørgsmålet, men vidste at Kurt havde det.

I stedet for at jeg beskriver, hvad der skete i sessionen, har jeg med tilladelse kopieret noget af teksten fra Kurt’s blog, så du kan være med til at dele oplevelsen.

Kurt skriver:

‘Men fristelsen var for stor, og jeg så ingen anden vej, i min konstante stædige jagt på svar, der kan forklare mig de evige indre konflikter, jeg altid har sloges med.

Så blidt og klogt vist vej af min gode, cool ven Erik Lunøe, der bare kan de der mystiske, dragende hypnose-greb, sprang jeg ud på sindets dybe, dybe hav.

Jeg har aldrig før prøvet hypnose… og den analytiske del af min hjerne var sateme skeptisk… men alle de her år med intens indsigt i sjælens mysterier har lært mig, at for meget skarp kontrol blokerer ‘the spirit’… alt for meget sund fornuft bremser magi og eventyr…I wanna believe, what cannot be seen, and today I totally trust my emotions and I know, my heart is the wizest part of my whole being…so I just listen to my heart…and I just cut loose… and I went down, down, down, down…

… og det føltes, som vejede jeg 200 kilo, mens jeg sansede – jeg svævede så frit, blidt, let.

Men da jeg meget længe intet ser, blir jeg pissseirriteret og brokker mig.

Erik siger bare… slap dog af, lad være med at lede efter noget, så jager du det bare vaek… for det, du søger, er så skrøbeligt… det kommer af sig selv, hvis det vil…

Jeg tror, det tog Erik en time at frigøre mit sind for alt det mentale vrag-gods, du evigt slæber med dig… men så var den der… jeg er bare så afslappet, så supercool laid back og tager i den grad imod de indtryk, der nu flyder ind i mit sind og ind i min sjæl.

… du er inde i din mor, og det er få sekunder, før du bliver født… hvad ser du, spørger Erik.

Det er kul-hamrende sort og stang-mørkt… men pludselig sanser jeg to stemmer, der skændes vildt… og så ser jeg, helt skarpt, min sjæl, der sgu ligner en gal trold med et mægtigt krøllet hår, en super-energisk hidsig-prop, der skriger til een eller anden… hvad har du nu gjort ved ham, han er jo død! Og hans mor, den arme kvinde, får et frygteligt chok…

… og jeg ved bare, selv om jeg kun fornemmer ham, at det er my creator, der tålmodigt forklarer…

…det drejer dig ikke om hende, hans mor, hun må klare sig… men ham den bette der er så sart og skrøbelig og så inderlig følsom og så emotionelt blød, at han aldrig klarer al den rædsel, frygt og angst, enhver baby oplever, når de fødes, forlader trygheden inde i mor og rammer verden derude… alle de chok vil smadre hele den her lille fyrs liv, han skal beskyttes, værnes, så jeg har gjort ham død, lige nu, så glider han bare ind i livet, uden at føle, høre, se noget, der kan skramme ham… så må vi se at hente ham igen, på den anden side.

Og jeg ser i et lynglimt et strejf af et venligt smil, og så sanser jeg, hvordan min skaber kommer meget tæt på mig, bøjer sig ind over mig og hvisker…

… jeg beskytter dig mod al frygt…og så giver jeg dig lige nu den største gave, jeg kan give et menneske… du bliver født uden angst og midt i din fødsel lærer jeg dig at dø…!

… du ved det ikke nu, men om mange år, når du begynder din indre rejse, for at finde dig selv, vil du opdage, at for dig er døden så let, og du vil vide, at du evigt kan glide ind og ud af af dødens porte i alle de revner og sprækker, der er, mellem liv og død i universet… og du kan gøre det, helt uden frygt… for i din fødsel lærer jeg dig at dø… en dag vil du forstå.

Jeg hører mit babyhjerte banke vildt… og gå i stå.

Jeg hører langt væk min mor skrige afsindigt.

Min sjæl er konstant hos mig, beroliger mig… ja, ja, ja, han gjorde dig død, men jeg er hos dig, og jeg skal nok hente dig tilbage… slap af, jeg klarer den for dig… og han klynger sig tæt til mig.

Så ser jeg, hvordan jeg langsomt glider op gennem noget, der ligner et udslukt krater i en vulkan og engle danser omkring mig, mens min skøre sjæl slår kolbøtter i luften af bare fryd over at være midt i hele det her show.

… og blidt glider jeg ind i livet… and man, its such a cool trip.

… men pludselig stivner hele min krop i frysende frost, som jeg ligger der, udstrakt, i den bløde lænestol, hos min ven Erik… mentally so very much down, down under…

Det er i dette split-sekund, mens jeg, dybt inde i de nedre lag af min underbevidsthed, 68 år tilbage i tiden, ligger i de der satans kolde sne-driver, rullet rundt og masseret i isnende sne af min tapre, modige, desperate far, at jeg får livet.

… så blidt for mig, men en grusom rædsel for min mor og far.

… og jeg hører skaberen hviske til mig… du vil altid vaere i lyset, du er den udvalgte, søg evigt mod lyset, du er beskyttet.

… men den gåde har jeg sgu ikke løst endnu.

… og han siger til min sjæl… hold godt fast i ham, han bliver svær at styre, han giver dig mange problemer, og i lang lang tid lytter han slet ikke til dig… men når du endelig fanger ham, så får I to det så vildt.

Jeg ser mig selv, ligge der, som bette baby, grine, småpludre… ser min sjæl knuge alle de engle, der gennem hele den her splitter-gale fase holdt vagt omkring mig… så tager han mig, ogt vi suser i et flimrende race ud til kanten af universet… gennem stjerner, eksplosioner, enorme farv er, mystiske lyde… og tilbage igen.

… og min sjæl griner… du kommer til at rejse meget i dit liv, jeg synes lige, jeg ville forberede dig lidt… med dette her syretrip.

… og så oploøes det hele… og jeg ligger der, i min vugge, bare mig, so alone.

Blidt henter Erik mig hjem… og han siger… man, you went real wild down there…

…and ya know what, all you non-believers out there… I walk out, into the sunshine… such a happy, happy fellow… knowing things, few know…

…and that ain’t such a bad thing, at all… being happy…

You get my drift??’

Du kan læse resten af artiklen på Kurt’s blog ved at klikke her.

Kurt Thyboe har valgt at bruge de tre hypnoterapi sessioner i forbindelse med den blog har skriver på B.T.. Jeg kan stærkt anbefale alle ‘omgangene’ som du kan læse ved at følge nedenstående links.

I ringen med døden.

I ringen med døden – fjortende omgang.

I ringen med døden – femtende omgang.

I ringen med døden – sekstende omgang.

Kurt har haft et langt liv. Indtil nu 68 år. Det har været et turbulent og lærerigt liv. Kurt ser tilbage på det i bogen, ‘Kurt – Storyteller’. Du kan købe den hos landet boghandlere eller bestille den på nettet.

Copyright Erik Lunøe 2008 og 2010

Copyright secured by Digiprove © 2011 Erik Lunøe

Mange studerende oplever perioden op til og under eksamen som et mareridt med eksamensangst eller præstationsangst, som kan forhindre ham eller hende i at yde sit bedste. Men faktisk er det muligt at komme eksamensangst og præstationsangst til livs ved hjælp af hypnose og hypnoterapi.

Symptomer på eksamensangst og præstationsangst.

Mange studerende har oplevet, at de op til en eksamen bliver meget nervøse. De har svært ved at koncentrere sig om at læse, de får hjertebanken og svedige hænder. Der er nogle, som bliver ramt endnu hårdere af eksamensangsten og præstationsangsten og mister deres appetit, får kraftige spændinger i maven og søvnbesvær. Alle disse symptomer er destruktive stress- og angstsymptomer,  som begrænser indlæringsevnen og derved forhindrer den studerende i at yde det optimale op til og under eksamen.

Eksamensangst og præstationsangst er en fobi.

Næsten alle med eksamen angst og præstationsangst ved godt, at deres fysiske og psykiske reaktioner er ulogiske. Kroppen og sindet reagerer som om, at en eksamen eller det at skulle tale foran en forsamling er noget meget farligt. Ja, nogle reagerer med så meget frygt, at det kan virke som om, at de tror, at de kan dø af det. Den slags reaktioner kendetegner en fobi. Den logiske del af hjernen ved godt, at man ikke kan dø af det, mens en anden del af hjernen tror, at det er sådan. Den frygt, der opleves op til en eksamen eller anden præstation, kan blive så kraftig, at det bliver mere eller mindre umuligt at lære noget. Sindet gør alt for at få dig væk fra det, der fremkalder eksamensangsten og præstationsangsten. En typisk joke mellem mennesker med eksamensangst og præstationsangst, er at ‘der er altid super rent i mit hjem, når jeg læser til eksamen’. De bruger tiden på at gøre rent i stedet for at læse, og det kaldes for en overspringshandling. Alt, hvad der kan distrahere sindet væk fra eksamensangsten, bliver mere interessant. Det kan være rengøring, opvask, simple computerspil, surfing på nettet, planlægning af ferie og meget andet. Så længe der er noget andet i gang, føles det bedre.

Noget andet, der kendetegner en fobi og fobisk reaktion er, at du kan fremkalde den fobiske reaktion bare ved at tænke på det, som du er bange for. Hvis du har eksamensangst, kan du mærke reaktionen bare ved at tænke på eksamen. Hvis det er præsentationsangst, kan du mærke ubehaget i kroppen ved at forestille dig, at du står foran en gruppe mennesker og skal sige noget. Har du en fobi, vil du altid kunne fremkalde de ubehagelig følelser bare ved at tænke på det, som du er fobisk overfor.

Men du skal huske på, er at det faktisk et muligt at fjerne fobien og være i verden uden frygt.

Hvor kommer eksamensangsten og præstationsangsten fra?

Udgangspunktet for eksamensangst og præstationsangst er, at det er en fobi. Den er uden logik og kan derfor være skabt af mange forskellige faktorer. Næsten alle fobier og fobiske reaktioner handler om det, som jeg kalder for en fejlindlæring. Det er en fejlindlæring i den forstand, at sindet har lært, at noget ufarligt er farligt. Som et andet eksempel på dette er araknofobi (edderkoppefobi). Alle med araknofobi ved godt, at en edderkop, der lever her i Danmark på ingen måde er farlig, men alligevel reagerer hele kroppen og sindet, som om at edderkoppen er farlig.

Det kan dog forholde sig anderledes med eksamensangst og præstationsangst.

Når jeg har hjulpet klienter med at slippe deres eksamensangst og præstationsangst, har jeg har dog også oplevet, at nogle konkrete oplevelser og en bestemt selvopfattelse er med til at skabe den frygtelige tilstand, som opleves op til eksamen eller en anden præstation. For nogle er angsten blevet skabt gennem et liv med høje forventning fra forældrenes side. Hvis der ikke præsteres topkarakterer, medfører det en eller anden form for straf. Denne straf behøver ikke være i form af fysisk afstraffelse. Det kan være nok med sætninger som, ‘Jeg er skuffet over dig’, ‘Jeg troede, at du kunne gøre det bedre’, ‘Det er for dårligt, at du ikke fik en højere karakter’. Angsten for den afvisning, der er i disse sætninger, kan for nogle skabe eksamensangst og præstationsangst. Hos andre har jeg også oplevet, at angsten er opstået ved, at klientens forventninger til karaktererne ikke er i overensstemmelse med den indsats, der har været i det enkelte fag. Man kan have høje ambitioner og  forestille sig at få en to-cifret karakter. Men psyken ved godt, at det ikke er realistisk, hvis man ikke har åbnet en bog i hele undervisningsåret. Det medfører en indre konflikt mellem det, som sindet ved, og det som man forestiller sig.

Jeg har også oplevet, at klienter med præstationsangst og eksamensangst har haft konkrete oplevelser, som har været med til at skabe den fobiske reaktion. Mange har været udsat for meget ubehagelig behandling ved eksamensbordet af eksaminator. Andre har været ude for at blive gjort til grin under en præsentation i klassen af læreren eller de andre elever. At blive gjort til grin, ydmyget og latterliggjort er noget af det værste, et menneske kan opleve, og er den mest almindelige fobi af alle. Det er meget traumatiserende og vil for de fleste være noget, de aldrig glemmer.

Hvordan hjælper jeg den studerende med at slippe eksamensangsten?

Jeg har som professionel terapeut og hypnoterapeut arbejdet med studerende fra folkeskolen, gymnasiet og næsten alle videregående studieretninger i forbindelse med eksamensangst og præstationsangst. Mange har efter et hypnose- og hypnoterapiforløb oplevet, at både deres forberedelsestid op til eksamen og selve eksamen er blevet til gode oplevelser, som har ført til bedre karakterer end tidligere.

Sammen arbejder vi på at finde frem til de årsager og påvirkninger, der har været med til at skabe eksamensangsten og præstationsangsten. Her bruger jeg blandt andet narrative og kognitive teknikker samt hypnose og hypnoterapi. Du vil også lære konkrete teknikker baseret på coaching og NLP som du kan tage med dig og bruge i din eksamenslæsning og under eksamen eller en præstation. Det vil give dig kontrol over alle de uønskede stressfyldte tanker, der begrænser din indlæring op til eksamen. Der indgår også teknikker fra visualisering og mentaltræning, der hjælper dig til at få succes ved eksamensbordet.

Mange vil opleve, at selvtilliden i forhold til præstationerne på studiet bliver optimeret, og det er ofte ganske korte forløb, der skal til. Du vil have sluppet din angst efter to til fem behandlinger og kan gå til eksamen med ro, koncentration og selvtillid.

Eksamensangst – Copyright Erik Lunøe 2010

Copyright secured by Digiprove © 2011 Erik Lunøe

Hovedpinesygdomme er for nogle en del af hverdagen. For de fleste der har hovedpinesygdommene migræne og Horton hovedpine, kan livet blive forfærdeligt, da hovedpineanfaldene kan være så stærke, at det kan få den hovedpineramte til at overveje selvmord som en mulig udvej.

Der er dog mulighed for en anden og meget bedre vej ud af hovedpinesygdommens mareridt.

I starten af år 2003 blev jeg kontaktet af en kvinde, Anne Christensen. Hun fortalte over telefonen, at hun havde en hovedpinesygdom kaldet Horton hovedpine. Jeg havde aldrig hørt om denne hovedpinesygdom før og vidste derfor intet om den. Jeg aftale med Anne, at hun skulle sende mig al den information, hun havde om sygdommen. Jeg selv kontaktede hypnose og hypnoterapi kolleger i udlandet for at høre om deres erfaringer med at kurere Horton hovedpine og migræne. Der var heldigvis et par stykker af mine kolleger i udlandet, der havde arbejdet med hovedpine sygdomme, og de havde haft succes med det. Jeg læste alt, hvad jeg kunne få fat i om Horton hovedpine og fik grundig vejledning fra mine ekspertkolleger verden over. Jeg og følte mig nu klar til at modtage min første Horton hovedpine klient.

Det var med en stor del spænding, at jeg tog mod Anne til vores første session sammen. En ting var, hvad jeg havde læst om  hovedpine sygdommen. Det er en helt anden oplevelse, at få de symptomer som Horton hovedpine har beskrevet af en, der lever med de uudholdelige smerter som Horton hovedpinen påvirker den ramte med, dag ud og dag ind.

Rustet med de rigtige hypnose og hypnoterapi teknikker til at lindre migræne og Horton hovedpine.

Mine hypnose og hypnoterapi kolleger i udlandet som havde haft succes med at lindre Horton hovedpine og migræne, havde alle brugt lidt forskellige fremgangsmåder. Jeg var derfor åben for at gøre hvad jeg kunne, og samtidig have den indstilling, at hvis en ting ikke virker, så må jeg gøre noget nyt.

Det viste sig dog, at fremskridtene for Anne gik en hel del hurtigere end jeg havde forventet. Allerede efter anden session var der sket en bedring i Annes tilstand. Hendes Horton hovedpine anfald var nu ikke så hyppige, som de havde været, inden hun startede på forløbet, og de var heller ikke så kraftige. Det skulle vise sig, at mange års lidelser med den værste hovedpine sygdom der findes, var væk efter seks sessioner.

Erfaring med at helbrede migræne og hortons hovedpine

Efter at have afsluttet sit forløb, skrev Anne en artikel til Dansk Horton Hovedpineforening som du kan læse ved at klikke på linket nedenfor. Jeg fik samtidig tilladelse til at bruge artiklen på min hjemmeside. Det førte til, at mange andre med enten migræne eller Horton hovedpine kontaktede mig, og jeg har derfor over årene fået en stor erfaring i at arbejde med hovedpine sygdomme.

Klik her for at læse Annes artikel

Copyright Erik Lunøe 2010

Hypnose og hypnoterapi – Spørgsmål og svar

I den følgende tekst kan du læse om de mest almindeligt stillede spørgsmål i forbindelse med hypnose og hypnoterapi.

1. Kan alle komme i en tilstand af hypnose?

Ja, alle kan komme i hypnose, og det er faktisk let at komme i hypnose. Det der er vigtigst, når du vælger at arbejde med et problem i hypnose og hypnoterapi er, at du har lyst til at komme i hypnose. Har du lyst til at være i hypnosetilstanden og at opleve hvor rart det er, så vil du med meget stor sikkerhed komme i hypnose.

Hypnose og hvordan det opleves.

Du skal være klar over, at alle oplever det at være i hypnose forskelligt. Der er nogle der har den oplevelse, at de bare har lukket øjnene og har slappet af den tid, hypnosen varer. For andre er tid og sted forsvundet i den tid, de har været i hypnose. Dog er det for de fleste sådan, at når de er i hypnose, så mærker de en dejlig tilstand af afslappelse. Kroppen er fuld af velvære og ro. Den ydre verden og dens udfordringer virker ligegyldige. I hypnose kan du også opleve at være vægtløs eller meget tung. De ting der sker inde i kroppen, små fornemmelser, hjertets slag og følelser af velvære bliver meget mere intense. For alle er det sådan, at det er meget lettere at visualisere (evnen til at se indre mentale billeder – det at du er i stand til at forestille dig ting).

Hypnose og det ubevidste sind.

Når du er i hypnosetilstanden, er der en åbning til dit ubevidste sind. I dit ubevidste kan du hente alt frem fra din fortid. Alt hvad du har oplevet i løbet af dit liv, er i dit ubevidste. Der er derfor mange, der i hypnose kan huske deres fødsel eller sene fostertilstand. Dette huskes ikke med ord, men med billeder. Når vi er helt nye i verden, har vi ikke sprog til at fortolke det, der sker i os eller uden for os. Vi har kun vores følelser. Det er derfor, at vi i hypnose, først og fremmest arbejder ud fra følelserne og vores minder. For eksempel, når vi arbejder med regression, er det følelserne , når du er i hypnose. Dog er der også klienter, som opsøger mig, fordi de har oplevet noget i voksenlivet, der har været traumatisk og som de har brug for at give slip på.

Der er dog enkelte, hvor de først oplever en dyb hypnose, når vi ses anden gang de er til hypnose terapi. Hvis du mener, at du har svært ved at blive hypnotiseret, kan du må fordel lytte til den gratis afslapnings lyd-fil her. Den vil gøre det lettere for dig at slappe af og derved have lettere ved at opleve, hvor dejligt det er at være i hypnose.

2. Hvad nu hvis jeg forbliver i hypnosen?

Det er aldrig sket, at en person ikke er kommet ud af hypnose tilstanden igen. Jeg har oplevet klienter, der når de er i en dyb hypnose første gang, at de oplever det så behageligt, at de gerne vil blive lidt længere tid i hypnose. Det er, fordi hypnose tilstanden sammenlignet med hverdagens krav og forventninger er så skøn at være i, at det at skulle tilbage til hverdagen virker lidt besværligt og uinteressant. Hvis jeg bliver klar over, at det er det der sker, så lader jeg personen bliver i hypnosen nogle minutter mere, før jeg inviterer dem tilbage til almindelig vågen tilstand.

3. Har hypnose og hypnoterapi nogle bivirkninger?

Hypnose og hypnoterapi arbejder med de ting, der sker i dit ubevidste, og ofte oplever mine klienter, at der er andre områder i deres liv der bliver lettere og sjovere. Ofte finder dit ubevidste selv ud af at give slip på andet end det, der er temaet for hypnoterapien. Det skal også nævnes, at hypnoterapi, som andre former for terapi, kan skabe kontakt til glemt ubevidst materiale, som det er vigtigt at der bliver taget hånd om i forbindelse med det hypnoterapeutiske forløb. Derfor er det helt afgørende, at din terapeut har en langvarig og bred terapeutisk uddannelse og erfaring.

4. Vil jeg afsløre ting i hypnose, som jeg ønsker at holde hemmelige?

Hypnose og hypnoterapi er først og fremmest et samarbejde. Hvis du kommer i tanke om noget, du havde glemt, når du er i hypnose, bestemmer du selv, om du vil nævne det. Det har du mulighed for at gøre, når du er i hypnose og nogle venter med at fortælle alt om deres hypnose oplevelse, til de er ude af hypnosen. Det er et helt almindeligt at kunne tale samtidig med, at du er i hypnose.

5. Vil jeg som hypnoterapeut røre ved dig, når du er i hypnose?

Som en regel vil svaret være NEJ, det gør jeg ikke.
Det kan dog nogle gange være en fordel at røre hånd, skulder, fingre, pande eller underarm, mens du bliver guidet i hypnose og det kan også ske,at jeg gør det, samtidig med at du er i hypnose. Dette er altid aftalt i forvejen. Når du er i hypnose, er der ingen grund til at røre dig andre steder end dem, der er nævnt ovenfor. Hvis det skete, at du blev rørt samtidig med at du er i hypnose, uden først at være blevet spurgt om det, vil du sikkert føle dig ubehageligt til mode eller komme ud af hypnosen.

6. Kan jeg finde ud af om min kæreste har været mig utro med hypnose?

Nej, din kæreste eller partner vil ikke afsløre utroskab i hypnose. Det er et af de spørgsmål, som mange ringer til mig og spørger om. Som nævnt i spørgsmål 4, så er det ikke muligt at få en person til at afsløre noget i hypnose, som personen ellers ikke ønsker at afsløre.

7. Mister jeg kontrollen i hypnose?

Ja og nej. Du mister den kontrol, som dit bevidste sind har over dig. Den del af dit sind, der sørger for din logiske, rationelle og analyserende tankegang. Dog mister du ikke kontrollen over din krop og dit ubevidste sind. Det kan som udgangspunkt ikke lade sig gøre at få nogen til at gøre noget i hypnose, som de ikke har lyst til at gøre. Hypnose og hypnoterapi er først og fremmest et samarbejde mellem den hypnotiserede og hypnoterapeuten. Du vil under hele forløbet kunne være opmærksom på, det der sker uden for dig og din krop. Du vil altid kunne høre, hvad hypnoterapeuten siger, og du vil altid kunne sige ja eller nej til de forslag der bliver givet dig når du er i hypnosen.
Faktisk giver hypnose og hypnoterapi mange mennesker større kontrol over deres ubevidste, og det giver som resultat en større kontrol over deres daglige liv. I hypnose får du adgang til dit ubevidste sind og til nogle af de ting, du kan have svært ved at få kontakt til via det bevidste sind. Dette fører for mange til en bedre integration mellem det bevidste og det ubevidste sind, som automatisk får mange til at give slip på gamle vaner og mønstre uden egentlig at have arbejdet med dem i terapien.

8. Skal jeg ligge eller sidde når jeg er i hypnose?

Det er meget individuelt. Hypnoterapi og hypnose er for de fleste bedst, når de sidder. Ligger du helt ned, kan du risikere at falde i søvn i stedet for at være i hypnose. Det er selvfølgelig hypnoterapeutens ansvar, at dette ikke sker. Det er vigtigt at du hele tiden er med i din process og ikke giver dig selv hen til at sove når du er i hypnose. Det bliver en meget dyr lur, hvis du falder i søvn

9. Må jeg have mine øjne åbne, når jeg er i hypnose?

Hypnose og hypnoterapi fungerer fint med øjnene åbne, og hvis det er det du ønsker, kan du gøre det. Dog oplever de fleste at de har lettere ved at komme ind i de dybe hypnose tilstande med lukkede øjne. I hypnose og hypnoterapi arbejder vi først og fremmest med de mentale billeder, du har for din nutid, fortid og fremtid. Samtidig er der også kontakt til det,der sker i din krop og til de følelser, som du kommer i kontakt med i livets mange situationer. Mange har derfor lettere ved at holde fokus på det der sker i hypnosen, når de holder deres øjne lukkede.

10. Hvor lang tid tager et hypnose og hypnoterapi forløb?

Det er meget individuelt hvor lang tid et hypnose og hypnoterapi forløb varer. Der er både problemstillingen og personligheden at tage hensyn til. Nogle oplever store forandringer i deres liv allerede efter den første hypnose session. Andre igen mærker først de store forbedringer af deres livskvalitet efter 4 til 6 hypnose sessioner. Andre har flere problemstillinger de ønsker at arbejde med i hypnose og hypnoterapi, og de er oftest parate til at bruge flere sessioner til at komme dem til livs.

11. Hvilke problemstillinger kan jeg arbejde med i hypnose og hypnoterapi?

Find ud af mere om det på de andre sider her på hjemmesiden. Dog kan det siges, at du kan arbejde med alt, hvad der kan arbejdes med terapeutisk. Derfor er det en fordel, at den terapeut du vælger, også har et bredt kendskab til psykologi, psykoterapi og selvfølgelig til hypnose. Og måske vigtigst af alt, så skal hypnoterapeuten kende sine egne begrænsninger!

12. Hvor mange hypnose sessioner skal der bruges for at holde op med at ryge?

De fleste bliver røgfri efter første session. Mange vælger dog en session mere. Det kan enten være for at forstærke resultatet af den første session eller for at motivere sindet til at forblive røgfrit langt ud i fremtiden. Du kan læse mere og rygestop og hypnose her på siden eller ved at klikke på dette link.

Gå til kontakt siden. Læs om hypnose og regression.

Regression, betyder at vende tilbage. I terapi beskriver det samtidig metoder, til at få en person til at komme tilbage til et tidspunkt tidligere i dette liv ( eller tidligere). Regression kan skabes på mange måder. En af dem er gennem hypnose. Det kan med andre ord siges, at regressions terapi, skaber en bro mellem de følelser der opleves i nutiden og som er forbundet til fortiden.

I terapi anvender jeg først og fremmest regression til følgende:

Når jeg til dagligt arbejder med regression og regressions teknikker, bruger jeg det til at få en person til at komme tilbage til et tidligere tidspunkt i livet, tilbage til det der skaber problemet i nutiden. Det kan også være at det, der skaber forstyrrelserne i nutiden blev etableret i et tidligere liv, og i en sådan situation, vil det ubevidste næsten altid sørge for at personen vender tilbage til det liv, hvor traumet fandt sted.

Regression kan bruges til at hente de gode stunder fra livet frem igen

Regression kan også bruges til at finde frem til helt specielt fantastiske stunder i fortiden, hvor alt var godt og i harmoni eller hvor der var nogle helt bestemte ressourcer til stede, som man ønsker at anvende i nuet og fremtiden. Havde du for eksempel en god motivation og energi på at løse en udfordring i fortiden, men mangler den til en udfordring du skal løse her i nutiden. Så er det ofte muligt at hente den energi, du havde kontakt til dengang op til nutiden. Meget oftest benyttes denne teknik i NLP og Coaching og kaldes for ‘ankring’.

Et eksempel på anvendelse af regression

Hvis du for eksempel har angst, vil regressionen ofte finde sted på følgende måde. Du kommer i en trance tilstand, der egner sig til regression. Det vil for det meste være en rimelig dyb trancetilstand. I den tilstand, vil du altid være klar over hvad der foregår. Du vil selv være med hele tiden. Når du er i den trancetilstand, der egner sig til regression, vil jeg sørge for at du får kontakt til den følelse, der skaber dit problem. I dette tilfælde angst. Efter et stykke tid, vil følelsen være til stede et eller andet sted i kroppen og jeg vil ved hjælp af en af de metoder jeg anvender være i stand til at tage dit sind hele vejen tilbage til det, der udløste angsten den allerførste gang. Her er det så muligt at arbejde terapeutisk med det der skete dengang. Du vil kunne tale og vil opleve alt som du oplevede det dengang, I næsten alle tilfælde vil du også kunne opdage ting som du ikke var opmærksom på dengang traumet blev etableret.

Når vi sammen har fundet frem til alt det der er at vide om det der skete dengang, vil jeg assistere dig i at slippe traumet og sørge for at du kommer frem til nutiden uden angst. Alt efter problemets karakter vil en til tre regressioner være nok for de fleste, før de er helt angst frie.

Hvorfor slippes problemet så let gennem hypnotisk regression?

Når vi mennesker oplever noget nyt, så forsøger vores sind, at forholde sig til det så hurtigt som muligt. Det betyder, at hvis du som lille, for eksempel som et-årig, oplevede noget traumatisk. Det kan være at du vågnede om natten i dit værelse og kaldte på din mor og far. De sov dybt og kunne ikke høre dig. Du er meget lille og kan ikke forstå, hvor mor eller far bliver af. Du kalder højere og begynder måske at græde. Stadig hører de dig ikke. Du bliver mere bange og tror du er blevet forladt af dine forældre eller at de er forsvundet eller noget helt tredje. På et eller andet tidspunkt finder dit sind en måde at skabe ro på. Det kan være at mor endelig kommer eller at du selv finder ud af at gå ind på deres soveværelse og ser at de er der, og du falder til ro. Dog har oplevelsen af at være alene eller være forladt eller bange sat sig i din krop og sind.

Vores sind er indrettet til at generalisere. Når vi har prøvet noget en gang så formoder vi at alt hvad der minder om det skal løses på den samme måde. Vi ved alle, at idet vi ser et dørhåndtag så skal vi presse ned for at åbne døren. Dog sker det nogle gange at et dørhåndtag faktisk skal den modsatte vej for at døren kan åbnes. Når vi kommer hen til sådan en dør, og først skubber ned for at åbne døren, så står verden stille et kort øjeblik. Fordi nu skal vi ud af vores generalisering og være problemløsende. for hvis dørhåndtaget ikke skal ned, hvordan fungerer det så?

På samme måde er vores sind indrettet til at lære af emotionelle oplevelser. Den måde vi har løst noget på første gang, vil næsten altid være den måde vi bliver ved med at løse noget på. Derfor vil det være sådan, at psyken der en gang oplevede noget angst fremkaldende, vil blive ved med at løse lignende emotionelle tilstande på samme måde. Når psyken gennem hypnotisk regression har sluppet det emotionelle materiale, der var i den første begivenhed, så vil den generalisere den metode til de episoder, der følger efter.

Er det virkelig så simpelt som det lyder?

Ovenstående beskrivelse er en meget forenklet gennemgang af det der sker under en hypnoterapeutisk regression. Det er en teknik, der kræver stort terapeutisk kendskab, uddannelse og erfaring. Der er nogle der er lidt nervøse inden deres første hypnoterapeutiske regression. Oftest er det fordi, de er bange for at komme tilbage til noget, der er meget ubehageligt. I de fleste tilfælde er det faktisk, når vi ser på det med vores voksne øjne, er det sjældent værre end ovenstående eksempel. Det er også vigtigt at huske, at hvis du læser dette lige nu, så er der helt sikkert ikke sket noget i dette liv, som har slået dig ihjel eller lignende. Hypnotisk regression er først og fremmest en fantastisk smuk process. Den er lærende og mest og vigtigst af alt så er den healende.

Mange kommer til mig efter at have været i lange forløb uden lindring. Når jeg fortæller at det de er her for kan løses gennem hypnoterapi på ganske få sessioner bliver de lidt mistroiske. Det er altid en skøn oplevelse for dem og mig, at opleve, hvor let og smertefrit det er at komme helt ind til kernen af det der så længe har voldt dem kvaler, og endelig slippe det for at kunne vende tilbage til livet med fornyet energi, livsglæde og ressourcer.

Copyright Erik Lunøe  2003 og 2010

Denne artikel artikel og øvelse blev egentlig til ved lidt af et tilfælde. Journalisten Maise Njor kontaktede mig, fordi hun var i gang med at skrive en artikel om tilgivelse til café magasinet ‘Where2go’. Hun havde allerede haft interview med en person, der havde svært ved at tilgive og en præst. Nu var det sidste hun manglede for, at hun kunne gøre artiklen færdig, en metode til at tilgive.

Tilgivelse er blevet et af mine specialer og mange klienter har været igennem tilgivelses processer. Det er ikke altid let at tilgive, det handler ofte om at komme dertil i den personlige udvikling, at du er parat til det. Der er ofte meget, der går forud for den egentlige tilgivelses process.

Der er mange teknikker til tilgivelse

Jeg har benyttet mig af mange forskellige teknikker i forbindelse med tilgivelse. Nedenstående teknik er blot en af mange. Let at lave selv. Når jeg guider klienter, bruger jeg ofte andre metoder eller kombinationer af flere metoder på en gang. Til tider kan en tilgivelses proces strække sig over flere sessioner.

Hvis du benytter dig af teknikken her på siden, så er det en rigtig god idé, hvis du bruger den over flere dage. Jeg gik for mange år siden på universitetet på Hawaii. Den indfødte befolkning på øerne, har et meget smukt ritual som de lærte mig. Hver nat inden du lægger dig til at sove, så tilgiver du alle som du har haft kontakt med i løbet af den dag der er gået. Det giver en rolig nattesøvn og dejlige drømme.

Hvorfor tilgive?

Når vi bliver svigtet, snydt og såret er det vores allervigtigste grænse, der bliver overskredet – nemlig vores tillid til andre menneske. Og når det sker, er tilgivelse noget af det sidste, vi tænker på. Men det er vigtigt at tilgive. Og det er faktisk vigtigt for vores egen skyld.

De smertefulde følelser af vrede, had, sorg, hævn, skam, skyld, som oplevelsen fra fortiden påvirkede dig med, bliver ved med at have magt over dig, indtil du tilgiver. Hvad det end var der skete dengang, har det magt over dig, hvis du stadig oplever negative følelser af vrede, skyld, skam, sorg, magtesløshed eller foragt. Kan du stadig mærke de samme negative følelser, når du tænker tilbage på plageånden fra din klasse, der drillede dig eller gjorde dig til grin? Hvis du kan, har plageånden stadig den samme magt over dig som dengang.

Når vi kommer i kontakt med de negative følelser, dræner vi os selv for energi, for livsappetit, for glæde, for spontanitet, for kontakt med andre mennesker. Negative følelser slår os ihjel indefra og ud. Negative følelser er baseret på frygt. Når der er frygt, er det svært at mærke kærlighed. Når der er mangel på kærlighed er der mangel på glæde. Og uden glæde er livet tomt.

Tilgive og glemme?

Du skal altid huske, at tilgive er ikke det samme som at glemme. At tilgive er noget, du gør for dig selv, for at komme videre, for at slippe den magt fortiden kan have over dig. Du tilgiver, så du kan leve et liv i harmoni med dine nærmeste, med dig selv og med verden. Og der er nogle enkle skridt, som du kan tage for at opnå den sjælefred, som tilgivelse bringer. Se dem her:

En kort tilgivelses proces.

1.Erkend at det der skete i fortiden stadig har magt over dig. Den person der skadede dig dengang, skader dig endnu. Når du tænker tilbage, kommer du i kontakt med de samme følelser, som var der dengang. Oplevelsen og personen stadig her magt over dig. Acceptér det.

2.Gør hvad du kan for at forstå den, der har skadet dig. Oftest vil du finde ud af, at personen der har skadet dig, har gjort det for at styrke sit tomme selvværd, vinde popularitet på en usund måde. Oftest skader folk dig på grund af manglende forståelse, tolerance, frygt eller manglende selvværd. Sæt dig i personens sted. Vil du gerne være ham eller hende? Gør hvad du kan for at se verden med deres øjne. (ikke altid et godt sted at være)

3.Luk dine øjne og vend din opmærksomhed indad. Tænk på en person, du elsker ubetinget og mærk følelsen af kærlighed og at elske. Hold kontakten til følelsen. (den er god og kan ikke opleves for ofte).

4.Med kontakten til følelsen af kærlighed visualiserer du nu, at du konfronterer personen med den skade og smerte du har oplevet. Når du gør det med en følelse af kærlighed, vil du opleve at du kommunikerer på en helt anden måde. Læg mærke til, hvordan personen reagerer.

5. A) (Personer fra fortiden du ikke længere har kontakt til) Når du har fået sagt alt det du har brug for at sige. Så forestil dig, at mellem dig og personen er der et bånd. Et bånd, der blev etableret engang for lang tid siden, som stadig holder dig fanget i fortiden. Skær båndet over og se personen svæve væk. Gentag øvelsen flere gange, hvis det er nødvendigt. Til sidst vil du opleve, at når du tænker på det du har tilgivet, at det ikke længere fremkalder nogle negative følelser i dig. Du har lige gjort noget fantastisk for dig selv.

B) (Personer der er i dit liv nu) Når du har fået sagt alt det du har brug for at sige, så husk at det er en person, du holder af, elsker og som også holder af dig eller elsker dig. Hold hele tiden kontakten til kærligheden. Fortæl personen at du nu tilgiver, at du nu har sluppet de negative følelser og er parat til at komme videre. Gentag øvelsen nogle gange. Når du oplever at de negative følelser er væk stopper du øvelsen. Nu er du parat til at lave øvelsen sammen med personen næste gang i mødes.

5+1. Og det vigtigste punkt. Den vi oftest har mest brug for at tilgive, er os selv.

Tilgive eller fortrænge?

Du ved at du har tilgivet, når du kan tænke tilbage på den person/oplevelse, der tidligere påvirkede dig negativt, med neutralitet, med et smil, hvor du kan tænke, ’og hvad så’, jeg er kommet videre’. Eller med andre ord kan sige til dig selv, og hvad så. Når du har sluppet fortidens skader og smerte, vil du hurtigt opleve at ting, der sker i nuet, som er negative påvirker dig mindre og meget ofte kan du tage det med et smil, fordi de negative følelser fra fortiden ikke længere har magt over dig. Du faktisk startet på en frisk. Klogere, smartere og gladere.

De fleste af os har haft oplevelser, som vi ønsker at hævne – oftest blev hævnen aldrig ført ud i livet, så når du tænker tilbage på at du aldrig fik din hævn oplever du først vrede og så skyld. Glem alt om hævn, gør i stedet alt hvad du kan for at få et liv, hvor der er glæde og harmoni…..Den bedste hævn er, at du ved og kan vise omverdenen at det er gået dig godt og du har det godt, at du lever det liv du ønsker at leve. Forestil dig at kunne møde din gamle klassekammerat (plageånden), og at du med et smil kan hilsen på ham eller hende og spørge hvordan det går.

Du kan læse mere om tilgivelse her Klik her for at komme til kontakt siden

Copyright Erik Lunøe 2007 og 2010

Klient historie 1: Da fobierne forsvandt

For et års tid siden kom der en klient til mig. Hun havde i mange år lidt af flere forskellige fobier. Der var en fobisk angst for højder, for små rum, for at køre i bil, for at flyve og for at gå i biografen og for at køre i elevatorer. Vi startede forløbet med nogle metoder, der er specielt egnede til fobiske reaktioner, men efter nogle sessioner var der ikke kommet nogen bedring. Jeg foreslog, at vi holdt tre ugers pause i forløbet. Der er nogen gange at den psykiske og ubevidste integrering tager noget tid, og jeg ville gerne give hendes sind den mulighed for at integrere inden at vi gik videre med forløbet.
Da hun kom tilbage til opfølgningssessionen kom hun hurtigt i trance, og jeg bad hende om at tage kontakt til den fobiske følelse. Idet at der var kontakt til følelsen bad jeg hendes ubevidste om at følge følelsen tilbage til det der havde skabt det den første gang. Efter få øjeblikke var hun meget langt tilbage i sit liv. Først var det umuligt for hende at registrere, hvad der skete for hende, med det blev efterhånden tydeligere og klarere for hende. Hun var ved at blive født og sad fast. Hun følte ikke selv noget særligt ubehag ved dette i oplevelsen, men de personer der var til stede ved hendes fødsel også hende mor, blev meget bange for at der skulle ske hende noget. Hun begyndte at fornemme den angst som de havde og begyndte selv at blive bange. Da hun var ude kom lægerne med slanger og iltmasker og det gjorde hende endnu mere bange og der gik lang tid før hun kom op til sin mor og kunne få ro.
Da vi havde afdækket denne begivenhed, så tidligt i hendes liv, tilførte jeg den healing der skulle til og tog hende derefter hele vejen op igennem hendes liv og ind i et stort antal af de begivenheder som tidligere havde været angstfremkaldende for hende. Her var angsten nu forsvundet helt. Hun har det stadig godt og alle hendes fobiske angstreaktioner er væk.

Klient historie 2: Det er skønt at være ‘på’

En mand havde opsøgt mig fordi han havde præstationsangst. Det hæmmede og stressede ham meget i hans daglige arbejde som ofte bestod i at han skulle give præsentationer for kolleger. Til hans anden session inducerede jeg trancen med en hurtig induktionsteknik og bad ham om at visualisere at han gik ind i en biograf. Da han havde sat sig godt til rette i biografen bad jeg ham om at se en film med sig selv i hovedrollen. Denne film skulle vise en af de værste oplevelser han havde haft i forhold til sin præsentationsangst. Da han havde set filmen en gang, spolede han den baglæns. Dernæst gav jeg nogle forslag til visuelle og auditive ændringer af den film og han spolede den tilbage en gang til. Han spolede i alt filmen tilbage 10 gange. Efter han havde gjort det var angstfornemmelsen forsvundet. Jeg spurgte om han havde lyst til at se en rigtig god film, en hvor han var hovedperson og hvor han var helt suveræn til at give præsentationer. Det ville han gerne. Vi slukkede lyset i biografen og han så nu en film, hvor hans fremtidige jeg, havde den mest positive oplevelse med at præsentere. Den film var han meget tilfreds med. Jeg guidede ham så ind i filmen, så han kunne opleve og lære, hvordan det er at have det godt med at præsentere. Da vi begge var sikre på at det nye var fuldt integreret blev han taget ud af trancen og han er nu glad for at være på.

Klient historie 3: Nikontin vanen kom meget tidligt

Tobaksafvænning er en af de ting hypnose er kendt for og i mange tilfælde er det ofte muligt at sige farvel til tobakken på en session. I nogle tilfælde tager det to eller tre sessioner. En kvinde havde opsøgt mig for at blive tobakken kvit og hun fik en standard tobaksafvænning som virker på de fleste. To uger efter kontaktede hun mig igen fordi hun var begyndt at ryge. Vi aftalte en ny tid. Denne gang tog jeg hende tilbage til hendes første cigaret for her at aflære årsagerne til at hun var begyndt at ryge og slippe hendes motivation for at blive ved (denne teknik virker for mange, de ikke slipper cigaretterne på den første session). Kort tid efter kontaktede hun mig igen, hun var begyndt at ryge igen. Vi aftalte en ny tid. Da hun var kommet i trance bad jeg hende om at søge tilbage til den første gang hun havde fået nikotin i kroppen. Efter et kort øjeblik beder jeg hende fortæller hvor hun er. Hun fortalte, at der er mørkt men dejlig rart at være. Efter lidt mere udforskning blev vi klar over at hun var foster i moderens mave og at moderen havde tændt en cigaret og hun kunne mærke nikotinen komme ind i systemet. Da hun blev klar over at det ikke var hende der havde brug for nikotinen, og at den faktisk var meget ubehagelig for hende rejste hun igennem hele sit liv og lærte sig selv at nikotin er usundt og giftigt for hende. Hun har ikke røget siden.

Mange har svært ved at slippe de følelser af bitterhed og vrede der kan opstå når andre har svigtet, den vrede der føles når vi er blevet holdt udenfor, harmen over at verden kan virke uretfærdig og krænkelser vi oplever, når vores signaler bliver misforstået. For dem er tilgivelse måske en løsning.

I mit daglige arbejde som terapeut og coach, består en stor del af det terapeutiske arbejde i at transformere fortidens uforløste emotioner, som netop kan være følelser af bitterhed, vrede, harme og krænkelser, der er bundet i fortidens hændelser. Det er også blevet min erfaring, at der er mange, der går rundt med ‘gammel uforløst smerte’, der påvirker deres daglige liv, deres omgang med familie, venner, bekendte og som hindrer dem i at få den ro i deres liv som de fortjener. For mange viser det sig, at den proces, der gør det muligt at give slip, er, at der bliver givet plads og lyst til, at tilgive.

En tilgivelses oplevelse

På et tidspunkt blev henvendte en kvinde sig til mig i min praksis. Hun kom for at arbejde med de følelser hun fik når hendes eks mand ikke overholdt deres fælles aftaler. Det skete for eksempel at han ikke hentede børnene når de havde aftalt at det var hans tur til at have dem i weekenden. Hun ville også gerne arbejde med nogle af de oplevelser, der havde været i deres tidligere ægteskab, som hun ikke kunne give slip på. Hun havde tit i ægteskabet følt sig svigtet og ikke forstået. Når hun tænkte tilbage på de ting der var sket dengang og det der skete nu, så efterlod det hende altid med følelser af vrede, svigt og bitterhed.

I terapien begyndte vi at arbejde konstruktivt frem mod, at give slip på de negative følelser, der opstod både når hun mødtes med eks manden, men også dem der opstod, når hun gik rundt alene og blot tænkte på ham. Det viste sig, efter nogle sessioner, at hun ikke ønskede at give slip på følelserne af vrede, had og bitterhed og vi kom til at tale om, hvad der gjorde det så svært for hende at give slip, og tilgive ham.

Hun mente, ikke at han fortjente tilgivelse, for så var alt jo bare fint. For tilgav hun ham så ville han jo bare tro, at hun uden videre fandt sig i, at han behandlede hende så dårligt’. Nej han fortjente, at se hendes vrede, at føle den på sin krop, og føle den smerte hun havde følt.

Jeg fortalte hende, at hendes følelser og ønsker om, at han var anderledes var reelle nok. Jeg spurgte hende så, om den vrede hun indtil nu havde vist ham havde ændret hans opførsel, og gjort det nemmere for hende at se ham og tænke på ham?

Hun fortalte, ‘nej tværtimod, det var som om det var accelereret med årene. Der var kommet flere og flere gange, hvor han ikke havde overholdt aftaler både over for hende og for børnene’.

Jeg foreslog hende at prøve noget helt andet, at give slip på den gamle vrede for altid, at lære af det der var sket, og finde frem til nye måder, at løse konflikterne på, så hun kunne se på situationen med friske øjne, og på den måde finde andre løsninger, og nye måder at se tingene på.

Hun svarede, ‘det ønsker jeg virkelig, men jeg ved ikke hvordan!’.

Vi vendte tilbage til at tale om tilgivelse, og hun blev enig med sig selv i, at hun ikke kunne tvinge ham til at ændre sig. Hun var meget skeptisk over for ideen om at tilgive ham, men hun mente at det kunne da være et forsøg værd, og så se hvad der ville ske.

Vi talte om, hvad det egentlig ville sige at tilgive, at det er noget vi gør for at give os selv mere plads til at leve livet, og for at gøre tingene på en ny måde. Det kunne være, at møde ham næste gang uden vrede eller at hun kunne give sig selv det rum hun havde brug for når de mødtes.

Inden vi gik i gang med selv tilgivelses processen fandt vi frem til de ressourcer, som hun havde brug for for at kunne tilgive. Hun fandt følelsen af tålmodighed og overbærenhed, som hun i forvejen havde i forhold til sine børn. Det var en følelse af være ét med alt på jorden, som hun havde oplevet nogle gange i sit liv og en forståelse for at nogle gange gør mennesker ting, fordi de ikke ved bedre.

Selve tilgivelsen af eks manden gik nu i gang. Vi fandt nu frem til fem situationer, hvor han havde svigtet hende mest, og som havde fremkaldt den største vrede hos hende, og hun tog nu først kontakt til hendes ressource af tålmodighed, og tillod sig at være tålmodig over for eks manden i de situationer, hvor det var nødvendigt. Da hun tog kontakt med følelsen af at være et oplevede hun en stærk følelse af samhørighed med eks manden som var der i form af deres fælles børn, og det de betød for hende, og da hun tog kontakt til forståelsen af at mennesker nu engang gør det de kan gøre, oplevede hun en stærk følelse af medmenneskelig forståelse for eks mandens handlinger, og hun sagde ‘ja, han ved jo ikke bedre’. Hun oplevede, at det gjorde en forskel for hende, at turde blive i stand til at bruge sine menneskelige ressourcer. Det ændrede måden hun så på de tidligere oplevelser, og hun kunne nu endelig tilgive ham, og selv får sindsro og føle sig afslappet.

Efter hun havde tilgivet eks manden, var meget af vreden forsvundet og hun følte sig meget lettet, men vreden var alligevel ikke helt væk.

Jeg spurgte, ‘hvorfor tror du ikke vreden er helt væk, og hvad er det der skal til, før den forsvinder helt?’. Vi udforskede nu de nye følelser, der var der i forhold til eks manden, og det viste sig, at det ikke var dem, der stadig fremkaldte vreden.

‘Hvordan har du det i forhold til dig selv, og den måde du har håndteret dine egne følelser af vrede og svigt?’ Det viste sig at hun var mere vred på sig selv, end hun havde været på eks manden. Hun var vred over, at hun i så lang tid havde ladet ham ‘træde’ på hendes følelser og hun var vred på sig selv over, at hun ikke havde formået at få kontrol over situationen, både dengang og nu. Med stor forløsning til følge, tilgav hun nu sig selv og hun kunne nu finde frem til, hvordan hun ville gøre i fremtiden, når hun blev svigtet.

Fire måneder efter terapien var afsluttet ringede hun mig op, for at fortælle, at når hun mødtes med eks manden kunne han ikke længere gøre hende vred. Eks manden var blevet til ‘det var jo ham jeg var gift med en gang’ og hun opleve også at hendes hverdag var blevet lettere.

Hvad er det at tilgive?

At tilgive’ kan være et stort ord, og for mange, er det også en handling, der ikke altid er let at få adgang til, for hvad er det egentlig det betyder, ‘at tilgive’?

Selve handlingen, at tilgive, betyder for mange, at de sætter den de tilgiver fri, og giver slip på de emotioner, der binder os til dem. Det betyder også, at der kommer en læring fra det, der skete dengang, og at vi kan forberede os på, at reagere på en ny måde, hvis en lignende episode skulle gentage sig.

Det er ikke altid lige let at se de positive sidegevinster som tilgivelsen medfører. Men tilgivelse er også at give sig selv og sine nærmeste fred, at endelig langt om længe at give slip på følelser af for eksempel vrede og hævn, der i for lang tid har påvirket det liv man ønsker at leve.

Hvordan tilgiver man ?

Hvis en person ønsker finder frem til, at tilgivelse af anden person eller af sig selv, kan være en god løsning med mange positive sidegevinster, er det jo også vigtigt at vide, hvad der kan gøre tilgivelsen mulig?

Først fremmest skal personen have lyst til at tilgive, de hændelser og personer der er med til at fremkalde krænkelse, smerte, ubehag eller vrede. For det andet skal der være en forståelse for, at andre kan udøve handlinger, der strider imod vores egen etik. Vi er alle forskellige, og opfatter oplevelser og handlinger meget forskelligt og vi kan derfor opleve at blive sårede i situationer, hvor den anden faktisk ikke vidste at vi ville blive såret. Som det tredje punkt, skal der være ressourcer til stede, der gør det muligt at tilgive. Og til sidst skal selve tilgivelses processen finde sted og integreres i personen.

Integreringen af ressourcerne sætter selve tilgivelses processen ind i et større perspektiv. Der opnås en forståelse for, hvor meget fortidens smerte plager os og påvirker os i vores hverdag og hvor let vi kommer til at gøre mod andre som vi gør mod os selv.

For kan vi ikke længere rumme fortidens smerte, må vi have den ud af vores system, og hvor er det vi gør af den?

I mange tilfælde fører det til at vi taler grimt til vores børn, skælder kæresten ud eller vælger mennesker fra, der faktisk holder af os.

For i det lange løb, hvad er det fortidens smerte gør ved os? Og hvad er det for nogle beslutninger vi kommer til at træffe når det gør ondt?

Livet består af modsætningspar. Enhver beslutning vi træffer består derfor af et tilvalg og et fravalg. Vælger du at arbejde 12 timer om dagen, så vælger du også noget fritid fra. Vælger du ikke at arbejde, vælger du måske noget økonomisk frihed fra.

Når det gør ondt, træffer vi beslutninger, der påvirker vores følelsesliv. Nogle vælger måske at sige, ‘der er intet og ingen der kan såre mig’, ‘jeg vælger ikke at føle smerten’ eller ‘jeg holder alle på afstand, for her er jeg sikker’.

Dette er ofte beslutninger, der er truffet tidligere i livet, og som oftest ikke har været bevidste beslutninger, men som måske har været hensigtmæssige i én given situation. Men når de bliver til en måde at håndtere livet og virkeligheden på, bliver de stærkt begrænsende for vores livsudfoldelse. Vælger vi ikke at føle smerte, vælger vi ofte smertens modsætning fra, som er nydelse. Vælger vi ikke at opleve sorgen, kan det være glæden vi vælger fra. Og holder vi vores nære på afstand, hvordan skal det så være muligt at føle nærhed, intimitet og kærlighed?

I tilgivelses arbejdet, sker der gerne en ny forståelse for, hvad det kan betyde for personen at give slip på de gamle følelser og en forståelse for, hvor meget mere af livet der kan leves, når der gives plads til at turde føle. Terapi går jo ikke ud på, at få andre til at indse deres fejl. Det går ud på, at du selv kan få plads til at leve med andre som de er, og derved giver du mere plads til dig selv og når du udsender nye signaler sker det fantastiske, at omgivelserne ændrer sig

Modstand mod at tilgive

Når jeg som terapeut arbejder med tilgivelsen, ser jeg det som en proces og en beslutning, der for eksempel findes frem til i det terapeutiske arbejde. Det kan dog ske, at når tilgivelse kommer på tale, at der er modstand mod at gå ind i processen.

Nogle af de svar, der typisk kommer når muligheden for at tilgive kommer på tale er:

‘Den involverede anden person fortjener ikke at blive tilgivet’. Når dette er svaret på ideen om tilgivelse er det vigtigt at tænke på, at måske fortjener vedkommende ikke at blive tilgivet, men hvem er det der har følelsen af vrede eller føler sig krænket? Ikke den anden person, men den der føler sig krænket. Det er væsentligt for tilgivelses processen, at forstå, at tilgivelse er noget du gør for en selv, for at slippe nogle af de ikke støttende ressourcer, der kan hæmme fuld livsudfoldelse, således at det bliver muligt at leve i kroppen med velbehag.

Tilgivelsesprocessen er der, for at man ikke længere skal fortsætte med at leve et liv, hvor man er plaget af fjendtlige følelser, og hvor der bruges mange ressourcer på tanker om hævn. For hvor længe er der blevet tænkt på at for eksempel få hævn? 1 år, 10 år eller 20 år? En ting er sikkert, i al den tid er det den krænkede person, der har haft følelsen, ikke den person, der var skyld i at den opstod.

‘Jeg må have hævn, før jeg kan tilgive’. Ønsket om hævn eller muligheden for, at rette smerte op med smerte er på manges dagsorden. Men hvad er det en fremtidig hævnakt vil kunne give dig af positive oplevelser i dit liv? Mange mener, at de endelig vil få en følelse af styrke og magt over det der skete dengang. Hævn som handling er støttet af forskellige interne billeder, hvor hævnakten bliver udfør og selvsnak, hvor den interne dialogs omdrejningspunkt handler om hvad, man mener om den person hævnakten er rettet imod. Problemet ved denne proces er, at det er en intern proces, så hvem er det der ser billederne?, hvem er det der hører ordene?, og hvem er det der får følelserne? Det er personen, der ønsker hævnen.

Hvis hævnmotivet er rettet mod en person, der stadig indgår som en del af den krænkedes liv, kan der sammen med krænkelsen være forbundet stærke følelser af mindreværd. Hævnagten er ofte det åbenlyse, der vil kunne føre retfærdighed ind i relationen. Hævn fører ofte mere hævn med sig, og kan ende i en ond cirkel. I stedet er løsningen måske at finde andre konstruktive ideer til, hvordan det bliver muligt, at møde denne person igen, men en følelse af indre styrke og selvværd, og nye muligheder, hvor personen, der tidligere havde mulighed for at krænke os, ikke længere kan påvirke os på samme måde.

Jeg ønsker ikke at tilgive!

‘Jeg nægter, at tilgive og glemme’. Mange tror at tilgivelse og glemsel hører sammen. Som med alle oplevelser vi har haft i vores liv, behagelige eller ubehagelige, skal vi, når vi tilgiver huske på, at det er vigtigt at huske fortiden. Derfor er det selvfølgelig ikke ønskværdigt, at den glemmes, for så ville den, der tilgiver være meget sårbar og let kunne blive udsat for, at episoden gentager sig igen, måske ikke med den samme person men med en helt anden.

‘Hvis jeg tilgiver, kan personen tro, at det vil være ‘ok’, at gøre det igen’. Så hvis der tilgives, betyder det så, at du har kommunikeret til personen, at det vil være ‘ok’ at gøre det igen? Eller kan det måske lade sig gøre at tilgive episoden, og kommunikere til den anden person, hvor smertefuld oplevelsen var for dig, så der kommer en forståelse for hvordan du havde det?

Mange konfronterer en involveret anden part, med en god portion vrede. Når vi er vrede kommunikerer vi ikke særlig godt. Faktisk ender det ofte med, at begge parter bliver endnu mere vrede, går i forsvarsposition og siger ting de senere fortryder. Er hændelsen tilgivet, men ikke glemt, er vreden ude af billedet, og det vil være muligt, at kommunikere konstruktivt og derfor finde nye løsninger og fælles forståelse.

At tilgive sig selv

Vi har en forudsætning i NLP der siger,’ Alle gør altid det bedste de kan i en given situation’. Hvis det der skal tilgives fandt sted da personen var for eksempel to år gammel, hvor mange ressourcer var der til stede? Hvor mange muligheder var der for at handle? Og hvordan kunne det være muligt at løse krænkelsen konstruktivt?

Mange opleve,r når de arbejder med tilgivelsen af hændelser, der fandt sted langt tilbage i deres fortid, at det ikke kun er tilgivelsen af den der var skyld i krænkelsen, der er nødvendig, men også tilgivelsen af sig selv. Hvis en eller anden form for overgreb fandt sted i barndommen eller fortolkningen af en hændelse som et overgreb, var det dengang svært at vide, hvad der skulle gøres i situationen, for der var ikke de nødvendige ressourcer til rådighed til at håndtere hændelsen. Personen oplever derfor, at når vreden, der har været vendt mod den anden person er sluppet gennem tilgivelse, at der stadig vrede tilbage, der er rettet mod personen selv. Vrede over ikke at råbe om hjælp, vrede over ikke at henvende sig til andre voksne og vrede over ikke at kunne handle. Den vrede personen vender mod sig selv kan til at hindre glæde i livet og mødet med udfordringer.

Tilgivelses terapi

I det terapeutiske arbejde laver jeg selve tilgivelses processen på mange forskellige måder, altid tilpasset den tilgivendes persons ønsker, om hvad det er tilgivelses processen skal give af fornyelse til livet. Det der er væsentligt, er at få adgang til de ressourcer, der gør tilgivelsen mulige og at finde frem til hvad, der kan læres af fortiden.

En person, der har tilgivet og lært af fortidens hændelser, kommer til at give slip på mange af de uforløste emotioner, der måske længe har været en del af livet. Når tilgivelsen har fundet sted oplever mange det som en stor lettelse, bliver der plads til nye løsninger af konflikter, nye muligheder for personligt velvære og ro i livet.

Richard Bandler sagde engang, ‘Det er aldrig for sent, at få en lykkelig barndom’. Det er aldrig for sent at tilgive andre eller sig selv. Se på den positive sidegevinst som tilgivelse medfører.

Denne artikel er skrevet på baggrund af mit eget Master NLP Practitioner Projekt og mit daglige arbejde med klienter.

Du kan også læse artiklen ‘Tilgivelse på 5 + 1 trin’.

Copyright Erik Lunøe 1998 og 2010

Copyright secured by Digiprove © 2011 Erik Lunøe

Mental træning:

Mental træning er et ofte anvendt udtryk blandt elite idræts udøvere. Jeg har haft mulighed for i samarbejde med Team Copenhagen, at støtte 3-bande carambole spilleren Brian Zola Hansens vej mod toppen.

Hortons hovedpine

Hortons hovedpine er frygtelig lidelse. I foråret 2004 blev jeg kontaktet af en kvinde, der led af denne hovedpine lidelse. Efter en periode med research, sagde jeg ‘ja’, til at starte forløbet op. Hortons Hovepinen er nu væk. En klient har fortalt sin hypnose historie.

Har du et ønske om at gennemføre et rygestop?

Hvorfor ikke gøre det med selvhypnose? Jeg har skrevet en artikel med selvhypnose øvelser til. Brug teknikken og bliv røgfri når du ønsker det.

Tilgivelse

Bliver du vred, sur, ked af det eller irriteret, når du tænker på det du selv eller andre har gjort mod dig i fortiden? Så kan tilgivelse give dig fred. Når du tilgiver slipper du den gamle vrede, der har sat sig fast sammen med fortidens minder. For mange år tilbage gik jeg selv ind i en længere tilgivelses proces for at få fred. Jeg lærer ofte denne tilgivelses teknik til klienter. Tilgivelse har en stærk healende kraft og samtidig frigiver den energi.

Hvordan føles det at være i hypnose?

Alle har på et eller andet tidspunkt været i en hypnotisk tilstand uden at vide det. Hypnose også kaldet trance er noget der sker af sig selv op til flere gange dagligt, uden at du lægger mærke til det. Den tilstand der kaldes hypnose eller trance er kendtegnet ved en dyb fokuseret indadrettet opmærksomhed.

Regression

Regression er en af de ældste hypnotiske teknikker. Regression er at vende tilbage til et tidligere tidspunkt i dit liv. Når regression anvendes sammen med hypnoterapi, har det en stærk terapeutisk effekt samtidig med at det er en fantastisk oplevelse.

Hypnoterapi og hypnose

Hypnoterapi og hypnose kan få dig tilbage til dine tidligere liv. Har du været her før? Eller har du blot dette ene liv? Den teknik, der anvendes til at få dig tilbage til et eller flere tidligere liv kaldes også for sjæle rejser. En gammel hypnotisk teknik er igen blevet moderne. En rejse tilbage til et tidligere liv eller perioden i liv mellem liv kan være healende for problemer, der ofte virker uløselige. Mange søger også denne type af hypnose terapi for oplevelsen som er helt fantastisk.
Jeg har selv været tilbage til adskillige tidligere liv og har guidet og hjulpet mange igennem forløb med denne teknik. Det kan være en oplevelse, der vender op og ned på din forståelse af hvem du er og hvorfor du er her.

Vil du i hypnose nu?

Prøv min ‘Hypno Power Nap.

Jeg håber du her finder, den information om hypnose og hypnoterapi som du søger. Hvis der er noget du ønsker at læse om her på siderne eller du har andre spørgsmå om hypnose og hypnoterapi behandling, er du altid velkommen til at sende mig en mail på hypnose@eriklunoe.dk .

Alle mennesker er en unik kombination af tanker og følelser. Vores livshistorier og vores sind er lige så individuelle som vores fingeraftryk. Derfor er det også vigtigt at ethvert terapeutisk forløb bliver tilpasset den enkelte person. For nogle er det et stort skridt at slippe en gammel vane, hvor andre vil slippe gamle traumer, vrede og tilgive dem der har gjort dem skade i deres fortid. De teknikker jeg anvender i min praksis er fokuseret på den enkeltes behov og ønsker, de er respektfulde, ikke dømmende og blide.

Terapi og psykoterapi med hypnose og hypnoterapi

I mit arbejde som hypnoterapeut, er det ikke mig der kurerer eller heler dig. Jeg assisterer dig og dit sind til at skabe den healing, der gør det muligt for dig at vende tilbage til livet og dig selv med ny energi og glæde. De metoder jeg anvender som hypnoterapeut er gennemprøvede, sikre og vedvarende. Du vil på din rejse i dit sind, sikkert blive overrasket over alle de positive ressourcer og muligheder for ny læring som dit eget indre univers indeholder.

Terapeutisk fremgangsmåde

I begyndelsen af din første session, vil vi først tale om hvordan du kan få løst dit problem. Jeg vil fortælle dig om hvilke metoder og den retning jeg ser at forløbet skal tage. Du vil også få en vurdering af, hvor lang tid dit forløb vil komme til at tage. Der er nogle problemstillinger, der har løst sig efter en session eller to, hvor andre problemstillinger tager længere tid. Husk at nogle gange har det taget en livstid (eller mere), at skabe de forstyrrelser som du oplever. For at skabe vedvarende positiv forandring, kan en gennemgående udforskning og tilpasning af alle de mange sider som problemet har skabt i dit liv, være nødvendig.

Jeg vil fra session til session altid informere dig om, hvor du er på vej hen på din rejse til dit nye liv.

Copyright Erik Lunøe 2000